x
Annonce
Indland

Røver idømmes forvaring for voldtægter under flugt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Byretten har kendt en 34-årig skyldig i voldtægter, som han begik under flugt fra retspsykiatrisk afdeling.

En 34-årig mand er mandag blevet kendt skyldig i at have begået to voldtægter under en flugt fra en retspsykiatrisk afdeling sidste år.

Afgørelsen faldt i Retten på Frederiksberg, der idømte ham forvaring og dermed besluttede at spærre ham inde på ubestemt tid for sine forbrydelser.

Det oplyser Karoline Døssing Normann, der er forsvarer i sagen. Sammen med sin klient ankede hun dommen på stedet med påstand om frifindelse.

I 2016 blev manden i Østre Landsret dømt for flere hjemmerøverier. På grund af sindssyge blev han dog ikke idømt fængsel, men anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling.

Efter to år stak den 34-årige af fra anbringelsen. Det var under den flugt, at voldtægterne fandt sted først i Brønshøj og siden i Odense N.

Ved den første voldtægt 29. september truede han en kvinde med, at han ville dræbe hende eller skade hendes familie.

Knap to uger senere - 10. oktober - voldtog han en anden kvinde i Odense. Her var han bevæbnet med knive.

I spørgsmålet om, hvorvidt manden var skyldig i voldtægterne eller ej, var det særligt kvindernes forklaringer, der blev lagt vægt på.

Forvaring kan komme på tale i sager om grov personfarlig kriminalitet og i sager om sædelighedsforbrydelser.

Sanktionen er formelt set ikke en straf, men en særlig foranstaltning, der kan pålægges i stedet for en straf, når den dømte anses for at være særlig farlig.

Manden har tidligere været sindssyg. Men sindssygdom var ikke i spil i den aktuelle sag. Selv om forvaring forudsætter en vis farlighed, så bliver det kun givet til personer, der anses for at være tilregnelige.

Manden stammer fra Uganda og kom til Danmark som barn. Ud over forvaring blev han udvist fra Danmark for bestandig. Det blev han også i landsretten.

Da der er nedlagt navneforbud i sagen, er det ikke muligt for Ritzau at beskrive den 34-åriges identitet nærmere eller bringe hans navn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce