Annonce
Odense

Rødderne fra sydøst

Der var trængsel på fortovet i Schacksgade dengang i begyndelsen af 1950¿erne, da Korsløkkeskolen var byens største skole. Foto fra bogen.

BYHISTORIE: Korsløkke-Tornbjerg var pløjemarker, før Bilka og Rosengårdcentret kom

MAN BØR KENDE sine rødder, et gammelt bonmot, der har fået ny aktualitet i disse tider, hvor indvandrere og flygtninge krydser mange landegrænser.

Der er imidlertid også en anden slags rødder, man bør kende, sit bykvarters rødder. Det vil sige det sted, hvor man enten er født og vokset op, eller hvor man har boet i rigtig mange år. Sit bykvarters rødder kan man meget let - dersom man er født eller har boet i Odense i mange år - stifte bekendtskab med.

De findes nemlig udførligt omtalt i de foreløbig seks bind om Odenses kvarterer og forstæder, som journalisten og forfatteren Anders Wedel Berthelsen har udgivet, og af hvilke det seneste handler om Korsløkke- og Tornbjerg- kvartererne.

DE LOKALE samfunds historie er jo bestemt ikke uden interesse. For udviklingen i dem afspejler i store træk, omend med knap så megen dramatik, udviklingen i det globale samfund. Det fremgår da også af både de foregående og det seneste bind.

"Korsløkke-Tornbjerg-bogen" vækker mange, næsten falmede, minder til live hos de odenseanere, der som min kone og jeg har boet i kvarteret siden 1960.

Vi var flyttet ind i et af de splinternye rækkehuse, der var opført af Odense Andels Boligforening, nærmere betegnet Carl Blochs Vej 128. Hvor højhuse i dag dækker for udsigten, når man træder ud af entredøren, strakte sig dengang en pløjemark, der med sine buske og jordhøje udgjorde en herlig legeplads for kvarterets mange børn.

Og der var børn i alle rækkehusene: To, tre og et enkelt sted fire. De blev alle passet af deres respektive mødre, der fandt det naturligt, at farmand skaffede det daglige brød, mens de sørgede for hyggen ved den hjemlige arne.

Så der var ikke behov for hverken vuggestuer eller børnehaver i kvarteret. Det dér med det sociale, som børnene nu opdrages til i det offentlige børnehaver, lærte børnene i 1960 gennem fælles lege i umiddelbar nærhed af hjemmet.

MEN DET BØR nok tilføjes, at vi flyttede ind, lige før en af de mindre revolutioner fandt sted, og mødrene begyndte at strømme ud på arbejdsmarkedet.

I dag er der længe imellem, at man ser legende børn i kvarteret. De små parkeres i Ejerslykke Vuggestue, og de store opdrages i Ejerslykke Børnehave, af hvis bestyrelse jeg i øvrigt har været medlem, og som jeg har det bedste indtryk af.

Så er det, at man kan spekulere over, hvad nutidens børn egentlig ved om det kvarter, som de vokser op i.

Mange af dem aner næppe, at indkøbstemplet Rosengårdcentret, som de færdes hjemmevant i, ikke har ligget der altid. Eller at navnet på det prosaiske og til merkantilismen viede center stammer fra et idyllisk og til det levende liv viet landbrug af samme navn.

De kan blive klogere, på mere end en måde ved at læse bogens afsnit om supermarkedernes indtog i byen. Bilka ligger jo i nærheden på Ørbækvej.

For supermarkedernes indtog var et væsentligt led i den amerikanisering, som ikke blot det danske, men de fleste europæiske og tilmed asiatiske samfund har gennemgået i de sidste mange årtier. Supermarkederne repræsenterer et stykke danmarkshistorie.

DÉT GØR EJERSLYKKE-kvarteret som sådan også.

Da vi flyttede ind på Carl Blochs Vej i 1960, kostede et rækkehus 174 kroner om måneden.

Det var til at betale for mange, så vi var en broget befolkning. Men alle kendte hinanden, og snakken gik over de dengang endnu meget lave hegn mellem haverne, og børnene færdedes hjemmevant i hinandens haver.

I dag kender man stort set kun beboerne i sin egen række og den nære fortids selskabelighed indskrænker sig til nik og et "Dav", når man mødes på fortovet.

I dag er der kun os tilbage af de oprindelige beboere i vores række. De øvrige forlod os i de glade 1970'ere, hvor de kloge købte parcelhuse på de dummes regning.

Men vi har nu aldrig fortrudt, at vi blev. Det er stadig billigt at bo i Ejerslykke.

SÅ ER DER JO også sket noget i de mellemliggende år. Gaskomfurerne er for længst afløst af elektriske komfurer og de første primitive vaskemaskiner erstattet af mere raffinerede indretninger.

Et resultat af industrialiseringen, der har affødt og stadig afføder en strøm af stadig billigere og stadig mere funktionelle produkter. At det forholder sig sådan, fremgår også af den overskrift, som Anders W. Berthelsen har givet afsnittet om supermarkederne. "Forbrug og smid væk" har han kaldt det.

Jo, vi har levet med i den tid. Mangt og meget er i de senere årtier blevet kasseret og endt på lossepladsen. Ikke fordi de var gået i stykker og blevet uanvendelige, men simpelt hen for at blive afløst af noget nyt, bedre og billigere af samme slags. Derfor har vi i dag stribevis af genbrugsbutikker, som frekventeres af såvel høj som lav.

ANMELDELSEN har kun beskæftiget sig med en brøkdel af de nyttige oplysninger om udviklingen i Korsløkke-Tornbjerg, der findes i bogen af samme navn.

Man bør kende sine rødder. Det gælder også de nydanskere, der har slået sig ned i vort kvarter, selv om det af nærliggende grunde er sværere for dem, fordi de skal skifte fra deres hjemlands til deres nye hjems rødder. At lære sit kvarters rødder og fortid at kende er derimod let nok for alle, der kan læse dansk. De behøver blot læse Anders W. Berthelsens bog. Så er de orienteret ud udviklingen helt fra 30'erne og op til i dag.

Bogen fortjener fem af de seks stjerner, som anmeldelserne opererer med. Den koster. Den er udgivet af Forlaget Skulkenborg, rummer på sine 128 sider foruden teksten et fyldigt billedmateriale og koster 128 kroner.

Korsløkke-dreng i nykridtede sko på vej til sin første skoletime i 1957. I dag er han byens borgmester. Ja, det er Anker Boye. Foto fra bogen
Foto 2:2 Anders W. Berthelsen har lavet en ny Odensebog for Korsløkke-Tornbjergkvarteret.

TOMMY ELSVOR

Anmelderen af Korsløkke-Tornbjerg-bogen kender, som det fremgår af teksten, Korsløkke- og Tornbjerg-kvarteret overordentligt godt.

Elsvor flyttede ind på Carl Blochs Vej i 1960 og bor der stadig.

Tommy Elsvor er selv årgang 1922. Han er født i Svendborg og har været journalist siden 1941. Fra 1946 på Fyns Tidende. Og i 38 år, fra 1951-1989, på Fyens Stiftstidende.

Anders W. Berthelsen: Korsløkke-Tornbjerg-bogen, Forlaget Skulkenborg, rigt illustreret, 128 sider, 128 kroner.

Annonce
OB For abonnenter

Den største af dem alle er gået bort: Tak for alt, Lars Høgh

Annonce
Annonce
Annonce
OB

Mindet ved torsdagens træning i OB og på de sociale medier: Alle er dybt berørte af Lars Høghs død

Assens For abonnenter

Tilhørere fulgte spændt med: Løsgænger har været centrum i flere stridigheder - onsdag gav han borgmesteren kæden på

Kerteminde

Bolchepigen flytter ud - restauratør overtager lokalerne: 'Jeg kan skabe noget mere liv - også til byen'

Assens For abonnenter

Christian og Marie vil udstykke alternative byggegrunde på marken - et af kravene er græs på taget: 'Det kan godt være, det er modigt'

Hjulmand hylder afdøde Høgh: En inspiration og et forbillede

Nyborg For abonnenter

Hemmelige planer: Penge fra sundhedshus går til Tour de France

Faaborg-Midtfyn

Hos Anne Høyby vinder den rå over den kogte rødkål juleaften

Odense

Farvel og tak: Letbanens problemer var parkeret en stund, da Mogens Hagelskær blev sendt videre med flotte ord

Fire personer er anholdt for lækage fra efterretningstjenester

Middelfart For abonnenter

Modstand mod foreslået fjernelse af skorsten: Kan en helt tredje løsning komme i spil?

Odense For abonnenter

185.000 solceller på vej ved landsbyer: - Det er jo et gammelt herregårdslandskab

Fyn

20 kilometer rør sat i system på Nyt OUH: Det er hjertet i Danmarks største nybyggede sygehus

Annonce