Annonce
Indland

Rød blok forsøger at finde fælles fodslag om økonomien

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden folketingsvalget 5. juni har Mette Frederiksen forsøgt at danne regering. Tirsdag aften prøver hun igen.

Partispidserne i rød blok kom, så og sagde nærmest ingenting tirsdag aften, hvor regeringsforhandlinger fortsatte fra klokken 18.30.

S-formand Mette Frederiksen og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, stoppede ikke op på vej ind til førstnævntes kontor. SF-formand Pia Olsen Dyhr sagde lidt og De Radikales leder, Morten Østergaard, lidt mere.

- Vi forhandler videre lige om lidt, siger Mette Frederiksen kortfattet på vej ind.

Hun forsøger at skaffe et flertal i rød blok, som skal støtte en ren S-regering. Forhandlinger har snart stået på i tre uger.

SF-formand Pia Olsen Dyhr konstaterer blot, at der fortsat er knaster.

- Vi går ind og forhandler. Jeg håber, at vi begynder at se noget lys i tunnelen, og vi er godt på vej, men der er stadig nogle knaster tilbage, siger hun, mens Skipper intet siger til pressen.

Mere meddelagtig er Østergaard, der var den sidste til at ankomme til mødet.

- Vi vil bekæmpe fattigdom. Vi er imod ulighed og synes, at det er vigtigt at sørge for, at Danmark hænger sammen. Vi har ikke noget konkret krav om, at arbejdsudbuddet skal hæves med 30.000 eller noget i den dur.

- Vi har fremlagt forskellige forslag til, hvordan en økonomisk politik kan strikkes sammen, og som har en chance for at gøre det, vi alle sammen vil.

- Nemlig at forbedre velfærden, ansætte flere pædagoger i vores daginstitutioner, og som også giver os muligheder for at styrke kampen mod klimaforandringer, siger han.

Især den økonomiske politik driller i forhandlingerne i øjeblikket. De Radikale og Enhedslisten er langt fra hinanden på den front.

Østergaard ved ikke, om en aftale nærmer sig, så Mette Frederiksen kan danne regering.

- Jeg har ingen forventninger til tiden. Jeg har forventninger til resultatet, siger han.

De Radikale vil gerne skaffe flere hænder og penge til velfærd ved at få flere ud på arbejdsmarkedet.

Det skal ske ved at øge arbejdsudbuddet, hvilket betyder, at flere vil komme til at arbejde mere eller længere. Det skal blandt andet ske ved mere udenlandsk arbejdskraft.

Enhedslisten frygter på anden side, at det reelt vil betyde dårligere forhold for arbejdsløse og en undergravning af det danske arbejdsmarked.

Fællesmødet tirsdag aften er uden bagkant.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce