Annonce
Odense

Rådmand vil have færre til at fravælge folkeskolen: Venstre kalder det jammer

  • Den ene stempler det som jammer og efterlyser politiske visioner. Den anden mener, udgangspunktet for diskussionen er ærgerlig og vil ikke love mere, end han kan holde.
  • Læs her, hvordan de politiske ordfører for Odense Byråds to største partier forholder sig til børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsens (R) forslag om at gøre noget ved søgningen til byens fri- og privatskoler og dermed fravalget af folkeskolen.

Susanne Crawley Larsen, børn- og ungerådmand for Radikale Venstre

Som beskrevet i Fyens Stiftstidende søndag ønsker rådmanden at gøre noget ved Odense-forældrenes stigende fravalg af folkeskolen. Hun sagde blandt andet:

- Det er ingen alarmerende stigning, men tallet stiger. Lige pludselig bliver udfordringen for stor, så det er nu, der skal gøres noget, mener hun, der som udgangspunkt ikke lader sig skræmme af private skoler.

- Men det må ikke blive det dominerende tilbud. Det vigtigste er, at de næste generationer skal kende alle børn i byen. Og uanset, hvor stort et socialt ansvar, privat- og friskoler løfter, så har de ikke alle børn.

Rådmanden ambition er at prioritere flere kroner til folkeskolerne og blandt andet gøre noget godt for klassekvotienter og for tosprogsprocenter, ligesom hun fastholder sin idé om en ny, stor folkeskole i centrum.

Annonce

Christoffer Lilleholt, politisk ordfører for Venstre

- Vi skal hele tiden se på, hvornår og hvorfor eleverne flygter fra folkeskolen. Men vi ser det som en positiv ting, at nogle privatskoler gør det godt, og så skal vi lære af dem. Vi ser dem ikke som en fjende, men som en samarbejdspartner.

- Min oplevelse er, at mange af dem, der skifter fra folkeskole til privatskole, gør det for at få et højere fagligt niveau. Selvfølgelig skal vi i folkeskolerne passe på de svage elever, men vi skal også huske de stærke elever, der har et behov for at blive udfordret. Det er en kamp, vi har kæmpet i mange år.

- Jeg synes, det er spændende, at andelen af privatskoleelever falder i København, og det giver os noget at spejle os i. Folkeskolen er en af de vigtigste velfærdsgoder, vi stiller til rådighed, og vi er altid åben for forslag til forbedringer.

- Men det, jeg hører fra rådmanden, er en jammer over, at privatskolerne er for dygtige, og at eneste svar er flere penge til folkeskolen. Så er vi ikke nået langt i vores måde at drive kommune på, og vi er lidt skuffede over politikudviklingen i Børn- og Ungeforvaltningen - vi mangler visioner for, hvor vi skal hen.

Tim Vermund, politisk ordfører for Socialdemokratiet

- Jeg synes, udgangspunktet for diskussionen, som Susanne Crawley Larsen rejser, er lidt ærgerlig. Der er fokus på de 20 procent, der vælger folkeskolen fra, og ikke de 80 procent, der vælger den til. Vi skal passe på med at tale en negativ udvikling op, der stort set ikke er eksisterende.

- Når det er sagt, så er vi selvfølgelig interesserede i at skabe en folkeskole, så mange som muligt vil være del af. Men det bliver ikke let og ikke billigt. Vi er lige kommet ud af en sparerunde på børne- og ungeområdet, og vi skal være realistiske. Og så vil vi gerne holde fokus på at forbedre folkeskolen for børnenes skyld og ikke som del af en konkurrence med privatskolerne.

- Der kan være mange grunde til, at forældre vælger det tilbud, og vi er mest bekymrede for dem, der vælger muslimske friskoler til, fordi det skader integrationen.

- Vi ser gerne, at flere vælger folkeskolen til, for det er den vigtigste institution, vi har. Men vi skal ikke love noget, vi ikke kan holde og finde finansiering til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce