Annonce
Odense

Rådmand om belastede områder: - Vi kunne godt bruge noget hjælp fra Folketinget

Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, Brian Dybro (SF), gør opmærksom på, at det ikke er nok bare at flytte folk fra de belastede boligområder. Der skal også sociale indsatser til, og det bør Christiansborg hjælpe til med at finansiere, mener han. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Rådmand Brian Dybro (SF) efterlyser, at regeringen hjælper med at løfte de bløde indsatser, som forandrer folks liv i socialt belastede områder.
Annonce

Odense: Det er fint, at boligminister Kaare Dybvad har besøgt Korsløkkeparken og påpeger det problematiske i, at man ikke kan smide folk hurtigt ud, når de laver alvorlig kriminalitet i området. Men, mener rådmand Brian Dybro (SF), så handler det ikke kun at være tough on crime, altså hård over for de kriminelle. Det handler også om de bløde indsatser, som forandrer folks liv.

- Og her kunne vi godt bruge noget hjælp fra Folketinget, lyder det fra rådmanden.

Odense overvåger de udsatte boligområder og bruger farver - grøn, gul og rød - til at vise, hvor slemt det står til i forhold til regeringens ghettoliste.

For eksempel bruger man i samarbejde med boligorganisationerne såkaldt fleksibel udlejning i et forsøg på at forbedre situationen i områder som Vollsmose, Solbakken, Korsløkkeparken, Ejerslykke, Skjoldsparken og Højstrupvej-kvarteret. Fleksibel udlejning stiller krav om ren straffeattest, at man har en uddannelse og et arbejde med en vis indtægt.


Forskningen viser meget tydeligt, at udsatte familier får noget ekstra, når bor i de her områder.

Brian Dybro (SF), rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen


Annonce

Vigtigt at forebygge

Men det øgede fokus på ghettokriterierne har betydet, at andre forebyggende, sociale indsatser er droppet. Ressourcerne har simpelthen ikke være til det, som chefen for Boligsocialt Hus i Odense, Ole Jensen, forklarede for nylig i en rundvisning i Solbakken.

De forebyggende, sociale indsatser er imidlertid også nødvendige, påpeger Brian Dybro, hvis effekten af al det andet arbejde skal være blivende:

- Hvis man vil skabe mere blandede boligområder, som vi alle gerne vil, så kræver det mere end bare at fordele folk rundt i byen. Så kræver det også, at man laver nogle kriminalitetsforebyggende indsatser - som f.eks. at få unge til at få fritidsjob, fordi vi ved, at der er evidens for, at det er godt senere i deres voksenliv, forklarer Brian Dybro.

Boligmister Kaare Dybvad besøgte i sidste uge Korsløkkeparken. Efter kommunens egne vurderinger kommer området af ghettolisten i 2021 og slipper dermed for at bilve en såkaldt hård ghetto. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

- Forskningen viser meget tydeligt, at udsatte familier får noget ekstra, når bor i de her områder. Hvis de flytter til andre områder, hvor der ikke er ekstra indsatser, mangler det. Og så skal vi som kommune selv stå for det. Men jeg kunne også godt tænke mig, at staten ville anerkende, at der er boligområder, som har større sociale problemer end andre, og derfor gerne vil give en ekstra hånd her, siger han.

Annonce

Minister: Mere fokus

Boligminister Kaare Dybvad besøgte i sidste uge Korsløkkeparken, og her slog han fast, at der ikke kommer flere penge. Men, sagde han, så vil det være muligt at bruge de penge, der er sat af til sociale indsatser i de almene boligområder, på en mere fokuseret måde:

- Fremover bliver det sådan, at områder, der risikerer at ende på den hårde ghettoliste - som fx Korsløkkeparken - får prioritet i forhold til de boligsociale midler, fordi det giver mening at prioritere midlerne til de områder, hvor man kan se, at der er ved at opstå problemer, sagde han til Stiftstidende.

Annonce

Korsløkke på ret kurs

Ifølge forvaltningens vurdering kommer Korsløkkeparken også til december til at optræde på den såkaldte ghettoliste. Til gengæld går man fri i 2021 takket været ekstra indsatser for at skabe en mere blandet beboersammensætning.

Renoveringen af områdets lejligheder til over en milliard kroner har givet selektiv udlejning optimale betingelser. Derudover har forvaltningen sat ind med ekstra indsatser lokalt for at få flere beboere i arbejde eller i gang med en uddannelse. Og med mindre corona-epidemien trækker tæppet væk under de opnåede resultater, ser det altså ud til at have en god effekt.

Ghettoliste og nedrivninger

Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:
  1. Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  2. Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.
  3. Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.
Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde. Sker det må de almene boliger højst udgøre 40 procent af områdets boliger 10 år senere.

Nedrivninger:
En måde at nå det mål på er ved at rive boligblokke ned, som det fx er planen i Vollsmose. Boligområdet Solbakken/Rising står netop til at blive en ny hård ghetto til december, hvis ellers kommunens egne prognoser holder. Men ifølge boligminister Kaare Dybvad betyder det ikke, at der skal rives boliger ned i Solbakken.
- Der er masser af områder, som har lavet udviklingsplaner uden at rive boliger ned - f.eks. i Vejle, Horsens, Holbæk, Mjølnerparken og Tingbjerg, siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Middelfart For abonnenter

Middelfart-præst har døbt, konfirmeret, viet og begravet i 25 år: - Jeg kan godt finde på at sidde og græde på kontoret

Annonce