Annonce
Fyn

Rådmand glad for dom: - Det er en modbydelig og dybt ulykkelig sag

Rådmand Søren Windell (K) er tilfreds med, at retten fandt en 42-årig mand skyldig i sagen om seksuel udnyttelse af en dement 91-årig. Manden havde sex med den gamle kvinde adskillige gange i hendes bolig på et odenseansk plejecenter. Foto: Nils Svalebøg.
Det vækker glæde hos rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), at Retten i Odense har fundet en 42-årig mand skyldig i en sag om overgreb mod en 91-årig plejehjemsbeboer. Han mener ikke, at den enkeltstående sag skal føre til ændringer på plejehjemmene.

Hvad siger du til dommen?

- Det er en modbydelig sag. At nogen på den måde udnytter en gammel dame så groft, så udspekuleret og nedrigt – jeg mangler ord for det. Og jeg er rigtig glad for, at han blev dømt.

- Men jeg må også sige, at jeg er bekymret for, at han er på fri fod. Og derfor har vi i forvaltningen sørget for, at der er ekstra bemanding på det pågældende plejecenter, ligesom vi sikrer os, at dørene er låst. Vi er også ved at undersøge muligheden for at få et politiforhold mod manden. Sådan at den gamle dame kan føle sig sikker og ikke skal være nervøs for at møde ham igen.

Det er fint at reagere nu, men det her er foregået fra april til juli, hvor manden i nogle uger nærmest har været på besøg dagligt. Flere ansatte har bemærket en ukendt mand gå rundt, og beboerens dør har været låst, selvom hun aldrig plejede at låse den. Skulle man have opdaget, hvad der foregik?

- Det er jo altid nemt at være bagklog. Men det er sådan, at vores plejehjem er åbne. Det er folks private boliger. Og denne mand har haft ærinde, i og med at han er pårørende til en anden beboer. Og den relation til plejehjemmet benytter han til at mødes med kvinden og udnytte hendes tillid på det groveste.

- Det er svært at gardere sig mod folk med onde hensigter. Det her er en ret enestående sag, og jeg kan ikke se, at personalet kunne have gjort andet. De har været meget opmærksomme og var meget hurtige til at få fat på politiet og få det stoppet.

Så hvis et plejehjem skal være åbent, og borgeren skal lov at leve så normalt et liv som muligt, så er det et vilkår, at sådan noget her kan ske i sjældne tilfælde?

- Jeg ønsker ikke, at vores plejehjem skal være lukkede fængsler. Men selvfølgelig skal man kunne være tryg, når man er der, ligesom pårørende skal kunne være trygge. Og det føler jeg også godt, man kan være. Vi oplever ikke et problem. Det er et enkeltstående tilfælde, som er dybt ulykkeligt.

Er bemandingen god nok?

- Det er svært at sige, om det havde gjort en forskel. Der er faktisk en rigtig god bemanding på det pågældende plejecenter. Men vi kunne altid ønske os mere personale omkring vores ældre.

Formanden for Alzheimerforeningen Birgitte Vølund er chokeret over sagen og påpeger, at svært demente er overladt til andres varetægt og har krav på at blive beskyttet og respekteret døgnet rundt – og at der kun er personalet til at sikre det. Hvad tænker du om det?

- Jeg kan sagtens følge de følelser. For denne sag viser jo, at en kvinde, der ikke er ved sine fulde fem, ikke kan sige fra. Men man har et system i Danmark, hvor man bor i sin egen bolig. Hvor de fleste plejecentre er almene boliger, og man har ret til at låse sin dør.

- Det er et dilemma, og vi kunne måske have en større diskussion om dementes rettigheder. Man er som dement stadig et myndigt menneske, man kan stemme og man kan vælge at bruge alle sine penge, hvis man vil det. Selvom man ikke gør det rationelt. Og man burde måske være bedre til at beskytte de her mennesker, som ikke altid ved, hvad de gør, og kan tage konsekvensen af det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce