Annonce
Odense

Rådmand afviser Munkebjergskolens ønske: - Det er ikke den bevægelse, jeg er interesseret i

- Slutmålet er at trække flere ind i den lokale folkeskole, og det sker ikke ved at give lov til, at 20 børn flytter fra et andet skoledistrikt, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R). Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) vil ikke lade Munkebjergskolen tage 20 elever ind fra andre skoledistrikter, men vil dog ikke afvise at kigge på distriktsændringer.

Munkebjergskolen afviser hvert år over 20 elever, der gerne vil gå på skolen, men som får afslag, fordi de bor uden for distriktet. Hvorfor sende dem i armene på fri- og privatskolerne i området, når forældrene faktisk gerne vil folkeskolen?

- Helt overordnet har Børn- og Ungeforvaltningen en stram økonomi, og derfor giver vi ikke lov til generelt at oprette ekstra spor. Man skal også se det her i en større sammenhæng. Naboskolerne kan jo modsat se det som en hjælp, at vi prøver at holde eleverne i distriktet, og vi er forpligtet til at se det ud fra alle skolers behov. Og så handler det ikke om at gøre det svært og besværligt for privatskolerne, men at gøre folkeskolen bedre.

- De enkelte folkeskoler skal være kvarterets skole. Den opgave kunne Munkebjergskolen også tage på sig. Der er også børn fra Munkebjergskolens distrikt, der går på fri- og privatskole, og så får de andre, der gerne vil ind. Men det er ikke den bevægelse, jeg er interesseret i.

Det er netop det, Munkbjergskolen gerne vil: være kvarterets skole. Men det kræver en ændring af skoledistriktet, mener de. Er du klar til det?

- Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at kigge på små distriktsændringer, men det bliver en del af den daglige drift og ikke i forbindelse med den lidt større kortlægning af en bedre folkeskole. Slutmålet er at trække flere ind i den lokale folkeskole, og det sker ikke ved at give lov til, at 20 børn flytter fra et andet skoledistrikt.

Med de mange afslag, der gives hvert år, synes skolebestyrelsen ikke, at der reelt er et frit skolevalg mellem folkeskoler. Synes du?

- Vi ser hvert år, at nogle skoler har stor søgning udefra, men der er kun frit skolevalg, når der er plads. Der er ikke nogen ret til frit skolevalg. Sådan er lovgivningen.

Skolebestyrelsesformanden kalder det også malplaceret, at du taler om at bygge ny folkeskole i centrum. Hvorfor ikke renovere og investere i dem, der er i forvejen - for eksempel Munkebjergskolen?

- Det synes jeg også sagtens, man kan gøre. Og jeg vil ikke udelukke, at Vestre Skole kan blive den løsning, hvis der ikke kommer politisk opbakning til en helt ny skole. Men Munkebjergskolen er ikke en centrumskole - det er en bynær skole, og den ligger heller ikke i Odense C.

- Når man er en storby, hører det til, at der er stor folkeskole i centrum. Ellers får vi aldrig de børnefamilier, vi gerne vil have derind.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce