x
Annonce
Odense

Rådmand: 252 narkorelaterede dødsfald om året er en katastrofe

Rådmand Brian Dybro (SF): - 252 narkorelaterede dødsfald er alt for højt og noget af en katastrofe. Selv om det er folk med et hårdt misbrug, er de altså stadig mennesker. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
Flere dør som følge af narkotika, end der dør mennesker i trafikken. De seneste 10 år har tallet ligget rimeligt konstant, men der er ikke meget offentlig opmærksom på problemet. I Odense er udviklingen gået den rigtige vej de sidste år.

252 personer døde i 2018 som følge af narkomisbrug. De blev i gennemsnit 42 år.

Det viser Rigspolitiets årlige opgørelse, offentliggjort af Sundhedsstyrelsen her i september i "Narkosituationen i Danmark - delrapport 4".

Odense har dog de sidste fire år bevæget sig i den rigtige retning.

I 2013 lå Odense - ifølge Landsforeningen af Væresteder - i top 3 målt på overdosis pr 10.000 indbyggere. Her kiggede man på, hvor de døde blev fundet. Rigspolitiet, som i dag står for at opgøre tallene, ser i stedet på, hvilke kommuner de døde kommer fra. Og her har udviklingen se seneste fire år været positiv for Odense - fra 17 dødsfald i 2015 til 7 i 2018, det laveste antal blandt de fem største danske byer.

Selv om rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Brian Dybro (SF), hæfter sig ved netop det forhold, er han imidlertid ikke tilfreds:

- 252 narkorelaterede dødsfald er alt for højt og noget af en katastrofe. Selv om det er folk med et hårdt misbrug, er de altså stadig mennesker, siger han.

- Her i Odense har vi indført stofindtagelsesrum og har akutsygeplejersker, som kan tilkaldes og rykker ud i alvorlige situationer. Samtidig har vi heroinbehandlingstilbud til de mest udsatte, og det er med til at få dødstallet ned, påpeger han.

Annonce

Narkorelaterede dødsfald

Så mange odenseanere er døde som følge af brug af narko. I parentes gengives tallet for hele landet:

2011: 25 (285)

2012: 10 (210)

2013: 9 (213)

2014: 12 (263)

2015: 17 (245)

2016: 15 (279)

2017: 11 (256)

2018: 7 (252)

Man kan godt være død i Odense uden at optræde i statistikken, hvis man er hjemmehørende i en anden kommune.

Kilde: Rigspolitiet

Modgift sparet væk

En af forklaringerne på det faldende antal døde kan være et forsøgsprojekt, hvor blandt andet vagter og personale er blevet undervist i at give modgift til stofbrugere, der har fået en overdosis. Pårørende til stofbrugere havde også mulighed for at have modgift liggende, hvis uheldet skulle være ude under et besøg, for eksempel i forbindelse med jul eller fødselsdage.

RedLiv, som projektet hed her i Odense, er imidlertid sparet væk efter finansieringen forsvandt. Som leder af Kirkens Korshærs varmestuer i Østergade, Heinz Wolf, forklarer:

- Staten syntes, at indsatsen skulle ligge hos kommunerne, men havde glemt at tage kommunerne i ed, så nu er tilbuddet forsvundet.

- Det fortæller meget godt, hvor svært det er at få opmærksomhed omkring det her problem. og lidt om hvor meget politikerne går op i de her tal. Jeg synes, det er en større katastrofe, at der ikke kunne findes et politisk flertal i folketinget for at fortsætte den ordning, som har kostet omkring 5 millioner kroner om året. I dag fortsætter tilbuddet hos Antidote Danmark i København, men herfra kan man jo ikke dække hele landet, siger Heinz Wolf.

For meget straf, for lidt hjælp

En af forklaringerne på, at der de sidste 10 år har været mellem 200 og 300 narkorelaterede dødsfald i Danmark, skyldes ifølge medstifter og leder af Gadejuristen, Nanna W. Gotfredsen, at en stor del af de danske misbrugere ikke er i behandling.

Det hænger til dels sammen med et forhold, som den tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege, gør opmærksom på i sin bog "Stofproblemer og hvordan man løser dem" fra 2018. Her skriver han, at Danmark ligner de udenlandske eksempler, hvor hovedparten af de ressourcer, samfundet har sat af til bekæmpelse af stoffer, går til politi og kontrol, der slår ned på besiddelse af stoffer. Kun 25 procent bruges på behandling og forebyggelse.

- Man kan spørge, om det er den rigtige brug af samfundets ressourcer, som Peter Ege siger i et interview med Kristeligt Dagblad.

Han foretrækker i stedet, at man bruger flere penge på behandling, forebyggelse og skadesreduktion for at hjælpe de hårdest belastede stofbrugere til et bedre liv. Og netop den tilgang, mener Heinz Wolf også vil give bedre resultater:

- Min erfaring gennem 22 år siger mig, at vi skal møde folk med en skadereducerende tilgang. Det er ikke os, der ved, hvad der er bedst for dig i dit liv - det er dig selv. En af de ting, der er lykkedes med Odenses hjemløseindsats, er at spørge folk: Hvad er dine håb og drømme her i livet? Det kunne man jo også spørge om i behandlingen. Og så følge dem. Vi skal møde folk i øjenhøjde og på deres vilkår, hvis vi vil hjælpe de dårligst fungerende udsatte med den dårligste sundhed og det mest kaotiske misbrug, siger han.

- Jeg har nok været med til at lave omkring 100 projekter i min tid, hvor vi sidder og gør os tanker om, hvad vi tror, der er det rigtige - og prøver at proppe dem ind i forskellige kasser. Men det kan de ikke være i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce