Annonce
Spilanmeldelse

Quizzone Skills: Simpelt og sjovt

####¤¤

Quizzone Skills er et nyt quizspil, der ifølge brugsanvisningen henvender sig til spillere fra 15 år, men yngre spillere kan sagtens være med. Spillet minder om andre quizspil ved at bestå af kort med spørgsmål og udfordringer, der skal løses. I dette tilfælde på tid.

Man kan være tre til fem spillere, som på skift læser spørgsmålene op for hinanden. Når man svarer rigtigt på et spørgsmål, er belønningen en hvid brik. Vinderen er den med flest brikker, når spillet er slut. Et timeglas tæller ned, og når sandet et løbet igennem efter et halvt minut, skal svaret falde inden for kategorierne ord, regnestykker, bogstaver, sange, gåder og andre udfordringer.

En af mine betænkeligheder, da min 13-årige datter og jeg sætter os ved køkkenbordet for at spille lørdag formiddag, er det med regnestykkerne. Den slags har bare aldrig været min styrke, og jeg indretter mig derfor hurtigt, når jeg skal lægge en vis procent til et (naturligvis) skævt tal.

Det samme gælder ved spørgsmålene, hvor jeg kender antallet af kvadratmeter i Lises dukkehus og på den baggrund skal omregne til kvadratcentimeter. Min datter er god til regning og prioriterer den slags over bogstaver og ord, og hun er til en begyndelse udfordret på den del af spillet, og bliver som mig også irriteret til en begyndelse.

For irritationen vender, og der sker især for mit vedkommende noget forunderligt, da jeg går på nettet for at læse lidt op på brøk- og procentregning. For egentlig er det hele ret simpelt, og så er spillet jo også sjovt, fordi jeg faktisk formår at hive hvide pointbrikker hjem på den sproglige del. Trods sine matematikfærdigheder indser min datter i løbet af weekenden, at det faktisk er godt at kunne tabeller. Hun begynder at øve sig på dem, mens vi går til og fra spillet i weekenden.

Faldgruben, vi begge hopper i med begge ben, er spørgsmålene, der minder lidt om gåder eller trickspørgsmål. De er sjove, fordi vores fejlsvar dybest set bunder i, at vi ikke hører ordentligt efter eller tænker logisk nok, da min datter skal regne antallet af øjne ud. Hun får at vide, at Jette og Tom har tre katte, fire slanger og en fisk. Hun hopper i med begge ben og glemmer at tælle menneskene med.

Vi når at spille ret mange gange i løbet af weekenden. Det skyldes især, at spillet udstyrsmæssigt er ret simpelt. Der er en bunke kort med spørgsmål, et timeglas samt blyanter og blokke til at skrive ned på.

Det er let og ligetil at snuppe et spil, og dem når vi en del af. For os to tager en omgang cirka en halv time, og vi bliver hooked i løbet af testdagene, og så er det ligetil at få andre til at forstå spillet.

Det klarer min datter hurtigt, da hendes fem år ældre søster kommer hjem og hopper med på spilvognen. Instruktionen er ligetil, og de hygger sig og griner i hinandens selskab, især når de begge indser at have svaret forkert, fordi de ikke tænkte logisk eller hørte efter.

Eneste anke er reglen om, at spillerne kun må lave noter, når spørgsmålet er skrevet med blåt. Det kan vi ikke finde ud af, og vi vedtager, at vi må skrive ned hele tiden.

Men vi skal nok blive bedre, og jeg er sikker på, at vi på et tidspunkt hæver sværhedsgraden og begynder at efterleve reglen. Ved ikke at efterleve den har vi haft en forrygende weekend i selskab med et enkelt spil, som ikke kræver flere timers koncentration.

(Sky High Games, Fra 15 år (men skrappe 13-årige kan også være med), 3-5 spillere, 249,95 kroner)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce