Annonce
Odense

Pylonen ved Byens Bro: Politikere får nyt om vartegn med buler

Byens Bro åbnede sidste weekend i maj 2015. Broen blev ved åbningen - på grund af sin arkitektur og den markante pylon - udråbt som et potentielt nyt vartegn for byen. Arkivfoto: Robert Wengler
Næsten fem år efter, Byens Bro blev indviet, er der nyt i sagen om den bulede og dårligt udførte pylon, som er broens vartegn. Odense Kommune holder dog kortene tæt til kroppen.

Tirsdag i den kommende uge får politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense nyt i en penibel sag, der nu har stået på i næste fem år.

Det handler om Byens Bro, nærmere bestemt den 40 meter høje pylon, som er broens vartegn.

Allerede da broen blev indviet i slutningen af maj 2015, stod det klart, at pylonen ikke så ud, som den skulle. Og kort efter åbningen påpegede flere ståleksperter, at den har buler og synlige svejsninger, som ikke burde være der - alt sammen tegn på, at noget er gået helt galt, da den blev fremstillet og monteret.

Odense Kommune var også godt klar over, at broen havde fejl, lød det dengang fra By- og Kulturforvaltningen.

- Vi står 100 procent fast på, at vi ikke er tilfredse med finishen på pylonen, lød det fx fra forvaltningens øverste embedsmand, administrerende direktør Anne Velling.

Siden da er der - indtil videre uden held - blevet gjort forsøg på at finde en løsning med leverandøren Bladt Industries.

Annonce

Byens Bro kort fortalt

Broen åbnede 29. maj 2015 - samme dag som det års Havnekulturfestival blev skudt i gang.
Den indgår som en vigtig del af den samlede byomdannelse, fordi den for fodgængere og cyklister forbinder det "gamle centrum" i Odense med den nye bydel på havnen.
Broen er tegnet af af Gottlieb Paludan Architects.
Den består af 435 tons stål og har kostet 117 millioner kroner.

Hemmeligt på ubestemt tid

Af dagsordenen til det kommende møde i By- og Kulturudvalget fremgår det, at det sidste punkt er en orientering vedrørende pylon-sagen. "Byens Bro – Overfladefejl på pylonen", lyder overskriften, men derudover står der intet andet.

Fyens Stiftstidende har derfor spurgt adm. direktør i forvaltningen Anne Velling til sagen, men hun henviser til, at punktet er lukket, og at hun derfor ikke kan sige mere.

Hun oplyser adspurgt om årsagen til, at kommunen holder kortene så tæt til kroppen, at punktet er lukket "af hensyn til kommunens interesser". Men Anne Velling kan ikke oplyse, hvornår offentligheden kan få mere at vide.

Fagfolk: Kan ikke rettes op

Anne Velling har dog tidligere slået fast, at Odense Kommune kræver en løsning. Ellers kan sagen ende som en voldgiftssag.

Fagfolk fra stålbranchen har overfor Fyens Stiftstidende slået fast, at der reelt kun findes én løsning, hvis pylonen skal komme til at se ordentlig ud: At lave en helt ny pylon.

Som Claus Andersen fra Claus Andersen Rustfrit Stål udtrykte det i juni 2015, kort efter broens indvielse:

- Det er sket. Der skal laves en helt ny. Jeg tror ikke, den kan rettes op.

Kort efter indvielsen blev der rejst kritik af den håndværksmæssige udførelse af pylonen. Den burde være helt glat, men er bulet og bærer tydelige mærker efter svejsninger, lød kritikken fra flere fagfolk. Odense Kommune var heller ikke tilfreds med kvaliteten, lød det fra Anne Velling, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen. Arkivfoto: Robert Wengler

Kæmpe fejldisposition

Sidste år i maj - fire år efter broens åbning - gentog Claus Andersen pointen om, at pylonen efter hans vurdering ikke kan rettes op, og han supplerede ved at sige, at den aldrig burde have været rejst i den tilstand.

- Det er en fuldstændig vanvittig beslutning, at man sætter den op, når man kan se, hvor elendig en forfatning, den er i. Det var en kæmpe fejldisposition. Man skulle have krævet at få leveret en helt ny pylon og så have levet med det, hvis der var gået to måneder mere, inden man kunne åbne broen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bladt Industries, der henviser til, at virksomheden kontraktmæssigt har forpligtet sig til ikke at udtale sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce