x
Annonce
Udland

Putins provestlige holdninger har gradvist ændret sig

Sputnik/Reuters
Torsdag er det 20 år siden, at Vladimir Putin første gang blev valgt som præsident i Rusland.

Det er torsdag 20 år siden, at Vladimir Putin første gang blev valgt til præsident i Rusland, og siden har han styrket sit greb om magten i det vidtstrakte land.

Det lå ellers ikke i kortene, at Putin skulle få så lang en periode som leder af Rusland.

Da han i august 1999 blev udnævnt til premierminister, var han stort set et ukendt navn blandt vælgerne, skriver den britiske avis The Independent.

- Men i stedet, 20 år senere, er Putin her stadig. I løbet af disse to årtier har den unge og farveløse KGB-bureaukrat fra Sankt Petersborg sat sit aftryk på næsten alle områder i det russiske samfund, skriver avisen.

Putin havde før sit indtog i politik gjort karriere i KGB, som var Sovjetunionens statssikkerhedstjeneste.

Hans vej til præsidentposten blev banet af Boris Jeltsin, som var Ruslands præsident i slutningen af 1990'erne.

Nytårsaftensdag 1999 meddelte den på det tidspunkt upopulære og alkoholiserede Jeltsin, at han ville trække sig.

I stedet udråbte han premierminister Putin som "fungerende præsident" frem til et lynvalg i marts 2000, som Putin vandt.

I de første år ved magten så Putin op til vestlige ledere, skriver Al Jazeera.

Han tilbød på eget initiativ at bidrage til USA's militære offensiv i Afghanistan, og i 2000 fortalte han USA's daværende præsident, Bill Clinton, at Rusland burde være medlem af forsvarsalliancen Nato.

Men vestlige statsledere betragtede ifølge Al Jazeera aldrig Putin som ligeværdig, og det forandrede ham gradvist.

The Independent fremhæver også, at Putin i sin regeringstid har bevæget sig gennem mindst to idélogiske faser. Den første med provestlige holdninger og reformer rettet mod at skabe en fri markedsøkonomi varede til omkring 2007.

Senere tog idéer om "suverænitet" over, og Rusland begyndte at lægge afstand til den vestlige verden. Mest kontroversielt i 2014, da Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim trods protester fra verdenssamfundet.

- Folk tror, at hvis du kun har én præsident, så har du kun en politik. Sådan er det ikke. Putins første periode som præsident har intet til fælles med den nuværende, siger Gleb Pavloskij, en politisk konsulent, som arbejdede i Kreml i de første 12 år af Putins styre, til The Independent.

I Rusland deler Putin vandene. Enten er folk svorne tilhængere eller også foragter de ham.

- Han er Rusland bedste leder i flere århundreder, har chefen for det statsstøttede medie RT således sagt ifølge Al Jazeera.

Den 21-årige Jegor Zhukov, der blogger kritisk om russisk politik, har det modsatte syn.

- Styret tøver aldrig med at ødelægge livet for de mennesker, som oprigtigt forsøger at gavne fædrelandet, sagde han i december ved en domstol i Moskva, som havde idømt ham tre års fængsel for at have deltaget i en protest mod Putin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce