Annonce
Udland

Putin vil have russerne til at få flere børn

Pool/Reuters

Ruslands præsident vil have landets fødselsrate hævet fra 1,5 børn til 1,7 børn, siger han i årlig tale.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har onsdag lovet et økonomisk løft til børnefamilier i et forsøg på at booste landets fødselsrate.

Det sker under præsidentens årlige tale i parlamentet.

- Ruslands skæbne og fremtidsudsigter afhænger af, hvor mange af os der er, siger Putin ved talens åbning.

Putin håber at bringe fødselsraten op på 1,7 børn per kvinde inden udgangen af 2024. Sidste år lød fødselsraten på 1,5.

For at sikre det, lover Putin blandt andet et engangsbeløb til nybagte forældre.

Beløbet lyder på godt 50.000 kroner. Det er et beløb, der i dag først gives til familier, når de får deres andet barn.

- Vi bliver nødt til at støtte de unge, der er ved at tage hul på et familieliv og helt sikkert drømmer om at få børn, siger Putin.

Præsidenten vil også udvide udbetalingen af børnepenge til fattige familier. De vil nu få støtte, frem til børnene er syv år - fremfor de nuværende tre år.

Putin rundede flere forskellige emner under onsdagens tale.

Han åbner blandt andet op for at holde en folkeafstemning om at ændre landets forfatning. Den skal udvide parlamentets magt.

- Jeg betragter det som værende nødvendigt at holde en afstemning blandt landets borgere om hele pakken af ændringer af landets forfatning, siger Putin uden at give yderligere detaljer om tidspunkt for sådan en afstemning.

Putins forslag lyder blandt andet, at parlamentet skal vælge premierministeren og de øverste ministre.

- Det vil øge parlamentets rolle og indflydelse i landet, siger Putin.

En præsident vil ikke have magt til at afvise de foreslåede kandidater, siger Putin. Præsidenten kan på et senere tidspunkt dog beslutte at fjerne premierministeren eller ministre.

- Rusland skal fortsætte med at have et stærkt præsidentsystem, siger Putin.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce