Annonce
Udland

Puerto Ricos guvernør genopstiller ikke efter lækage

Brendan Mcdermid/Reuters
Puerto Ricos guvernør, Ricardo Rossello, stiller ikke op til genvalg efter læk af diskriminerende beskeder.

Puerto Ricos guvernør, Ricardo Rossello, stiller ikke op til genvalg.

Det siger han på sin Facebook-side søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rossello meddeler også, at han vil trække sig tilbage som leder af sit nystiftede parti, New Progressive Party. Men han trækker sig ikke som leder af Puerto Rico endnu.

- På trods af alt, hvad der er sket, anerkender jeg, at det ikke er nok at undskylde. Kun mit arbejde vil hjælpe til med at genetablere tiltroen til mig.

- Derfor annoncerer jeg, at jeg ikke stiller op ved næste valg, siger Rossello i videoen ifølge nyhedsbureauet AP.

Flere end 100.000 demonstranter har de seneste dage protesteret mod Rossello og krævet, at han gik af.

Det er sket, efter at lækkede onlinebeskeder viste, at han og hans rådgivere diskriminerede kvinder og gjorde grin med vælgere, herunder ofre for orkanen María, der kostede over 3.000 personer livet i 2017.

Derfor er flere af demonstranterne utilfredse med, at han ikke valgte at trække sig helt som guvernør.

- Han trækker tingene i langdrag. Vi havde håbet på, at han ville trække sig. Nu forlænger han folkets smerte, siger en af demonstranterne Emmarie Morales til AP.

Hun fortæller, at protesterne derfor vil fortsætte.

- Han har givet os endnu mere styrke til at protestere. Vi kommer ikke til at sidde på vores flade og glo Netflix, siger hun.

889 sider med chatbeskeder mellem Rossello og 11 tætte allierede, som alle er mænd, blev i juli lækket.

Det fik hundredtusinder af Puerto Ricos borgere til at demonstrere ude foran Rossellos embedshjem i det, der har været den største demonstration i 15 år.

Dengang protesterede befolkningen mod, at den amerikanske flåde afholdt bombetræning på den puertoricanske ø Vieques.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce