Annonce
Indland

Psykisk syge skal give viden videre til fremtidens læger

Forløb mellem PsykInfo i Region Syddanmark og Syddansk Universitet skal give fremtidens læger indsigt i mennesket bag en psykisk sygdom.

Medicinelever skal møde psykisk syge i deres hjem og blive klogere på mennesket bag diagnosen i nyt forløb.

Det er vigtigt, at fremtidens læger er beredte til at arbejde i et system, hvor de møder mennesker med en psykisk sygdom. Men nogle gange er der fordomme, og det skal imødekommes.

Sådan lyder det fra Liselene Pedersen, der er konsulent i PsykInfo - Psykiatrisk Informationscenter - i Region Syddanmark.

Syddansk Universitet,har iværksat forløbet "Mennesker først" og har i den forbindelse inviteret Psykibfo med. Det skal give medicinstuderende større indblik i menneskene bag patienter med en kronisk sygdom - både psykiatriske patienter og somatiske patienter.

- Det er vigtigt at se mennesket bag diagnosen uanset om det er en psykisk sygdom eller en fysisk sygdom, siger Liselene Pedersen.

Psykinfo har derfor stillet en række af deres såkaldte ambassadører til rådighed, der selv lever med en psykisk sygdom eller har gjort det.

Ambassadørerne skal give eleverne et indblik i forskellige psykiske lidelser. Det kan eksempelvis være depression, adhd, angst, skizofreni eller spiseforstyrrelser.

- Det enkelte menneske er ekspert i, hvordan han eller hun har oplevet at have en sygdom og mødet med sundhedssystemet.

- Det kan være rigtig godt at have en dialog om det, så vi kan blive klogere på, hvad der har virket, og hvad der ikke har, siger Liselene Pedersen.

I forløbet mødes én ambassadør med én studerende, der læser medicin på bachelorniveau, ad flere omgange. Møderne foregår hjemme hos ambassadørerne i det private.

Bagefter bliver der afholdt refleksionsmøder, hvor de studerende kan komme og få talt deres oplevelser igennem.

Målet er at sikre, at fremtidens medicinere bliver klar over og reflekterer over mennesket og den livshistorie, der også ligger bag en diagnose.

For der er mange fordomme om psykiske lidelser også fra medicinstuderende, påpeger konsulenten.

Der er også samarbejder med mennesker, der lider af somatiske sygdomme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce