Annonce
Fyn

Psykiatri-direktør om rapport om utilstrækkelig behandling: - Vi skal tage det meget alvorligt

Lægefaglig direktør for psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen. Direktøren er desuden formand for den arbejdsgruppe under Danske Regioner, som skal komme med forslag til forbedringer som følge af den alarmerende rapport. Foto: Pressefoto Region Syddanmark/Lasse Hansen
Lægefaglig direktør for psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, ser med stor alvor på rapport om utilstrækkelig behandling hos psykisk syge, der senere endte i retten. Direktøren er formand for den arbejdsgruppe i Danske Regioner, der som følge af rapporten skal komme med anbefalinger til, hvordan behandlingerne kan forbedres.

Hvordan har I taget imod rapporten og konklusionerne i Region Syddanmark?

- Den tegner et billede af nogle alvorlige forhold, som vi er nødt til at gøre noget ved. Det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved de anbefalinger, vi kommer med i arbejdsgruppen.

Hvad ser du af årsager til de ting, der påpeges i rapporten?

- En af de ting, jeg synes er vigtig at se på, er, at man nogle gange mister kontakten til den pågældende patient eller borger. Det her er hovedsageligt patienter eller borgere, som er kendt i forvejen, enten i psykiatriafdelingerne eller i de kommunale socialforvaltninger. Og derfor er det ærgerligt, at man ikke har været i stand til at fastholde dem. Det får ulykkelige konsekvenser for både dem, deres pårørende og for dem, kriminaliteten går ud over.

Hvordan løser man det?

- Det er for tidligt at sige, hvilke forslag vi kommer med i arbejdsgruppen. Men jeg har selv lagt vægt på, at det skal være meget tydeligere, at den behandlende afdeling har ansvaret for en patient, indtil man eventuelt har givet det videre til en anden afdeling. Nogle gange taber man patienter på gulvet, fordi de ikke dukker op. Det gælder den regionale behandlingspsykiatri, men man skal slå nøje fast, at der ligger også et kommunalt ansvar for at leve op til den socialfaglige behandling og den misbrugsbehandling, som man har sat i gang. Det er vigtigt at få endnu klarere spilleregler for, hvem der har ansvaret, og hvem der skal gøre noget, hvis patienten ikke møder op.

Hvordan har du det som direktør for psykiatrien i Syddanmark med, at 33 personer muligvis er endt i retten, fordi de ikke har fået tilstrækkelig behandling?

- Det har jeg det ikke godt med. Det er jo også derfor, at det er vigtigt at gøre noget ved de anbefalinger, som kommer fra arbejdsgruppen. Både i forhold til det regionale system og i forhold i det kommunale system. Men det kan også handle om Kriminalforsorgen og de praktiserende læger.

Men har psykiatrien ikke svigtet de her mennesker?

- Man kan ikke på baggrund af rapporten sige, at der er sket bevidste svigt. Det ville kræve adgang til de enkeltes sygehistorik. Jeg tror, at alle psykiatrimedarbejdere har gjort deres bedste for at behandle de her personer. Men nogle gange ser man, at de lovmæssige omstændigheder omkring, hvad man skal, og hvad man må, giver nogle forhindringer for, at man lykkes godt med behandlingen.

- Der er et stort dilemma i forhold til, om noget gøres frivilligt, eller at der bliver brugt tvang. Når først noget er gået galt, kan man se tilbage og sige, at man måske kunne have gjort det på en anden måde eller have brugt tvang. Men det har ikke været klart på det tidspunkt, hvor patienten eller borgeren ikke har været så syg, at betingelserne for tvang var opfyldt. Hvis man lykkes godt med sin behandling, er man jo ikke så sindssyg, at man kan tilbageholdes eller tvangsbehandles.

Men rapporten konkluderer, at der kunne være blevet brugt mere tvang?

- Man ved ikke, hvordan det var gået, hvis man havde gjort det anderledes. Man ved ikke, hvor meget det ville have forhindret. Men forfatterne har peget på nogle ting, og det skal vi tage meget alvorligt.

Du sagde, at man ofte ser tilbage, når noget er gået galt. Dermed siger du også indirekte, at der er succeser med frivillighed, som man ikke hører om?

- Der er masser af succeser. Succeser med psykiatrisk behandling, sociale indsatser og misbrugsbehandlinger, som vi skal glæde os meget over, fordi det giver mennesker et længere og langt bedre liv. Og så skal vi blive endnu dygtigere til at spotte dem, der har brug for en ekstra indsats. Herunder også en ekstra indsats, der ikke er frivillig.

Mentalunderøgelserne i rapporten er fra andet halvår af 2016, men udgør næsten alle i perioden. Er der noget, der taler imod, at den utilstrækkelige behandling også gælder årene før og efter?

- Man må formode, at man kunne finde et lignende billede med det samme udsnit et andet år.

Hvad tænker du om det?

- Det er et alvorligt problem, der peges på, og det skal der gøres noget ved.

Ifølge rapporten har 43 procent af dem, der ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt psykiatrisk, ikke fået en diagnose, som de burde have haft. Det kan skyldes travlhed, lyder det. Er der tid nok til at diagnosticere i Region Syddanmark?

- Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare. Det er ikke sikkert, at diagnosticeringen var forkert. Den kan have været rigtig på det tidspunkt, hvor man vurderede personen. Der kan være ting, der har ændret sig undervejs, eller nogle symptomer som ikke var tilstrækkeligt tydelige.

Så du hører ikke, at der ikke er tid nok til at diagnosticere i Region Syddanmark?

- Nej, vi har tid til at gøre det rigtige stykke arbejde. Men nogle gange kan man, når man kigger i bagspejlet, se, at man kunne have tolket nogle symptomer på en anden måde.

Vi har tidligere sammen med JydskeVestkysten kigget på drab begået af psykiatriske patienter. I seks tilfælde havde regionens Center for Kvalitet gennemgået sagen og lavet en kerneårsagsanalyse. I alle seks tilfælde blev psykiatrien frikendt. Skal der i lyset af rapporten kigges på de sager igen?

- Nej. Det vigtige er, at man lytter til de ting, som rapporten fremhæver. Og at man meget grundigt overvejer de forslag til ændringer, som kommer fra arbejdsgruppen. Der er ikke nogen sikkerhed for, at man kunne have undgået kriminalitet, hvis man havde gjort tingene anderledes. Og jeg ville være ked af at sige, at noget er gjort decideret fejlagtigt. For vi gør de ting, vi bliver bedt om, og på den måde, som samfundet ønsker, det skal foregå. Men der kan godt ske uhensigtmæssige ting i samspillet mellem de forskellige myndigheder. Og det vil være noget af det, vi kommer til at pege på.

Kan du forstå, hvis almindelige borgere kan have svært ved at forstå rapportens konklusioner om utilstrækkelig behandling til tre ud af fire blandt de undersøgte?

- Ja, det forstår jeg godt. Og jeg kan også godt forstå, at der et ønske om, at der skal gøres noget. Og det håber jeg også, der bliver, for det vil være godt for især patienter med svære psykiatriske lidelser, som har brug for en stor indsats fra både psykiatrien og den sociale indsats og misbrugsbehandlingen i kommunerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce