Annonce
Odense

Protester mod vejlukning i byens farligste kryds

Cyklister lever livet farligt i Odenses farligste kryds, hvor Tagtækkervej og Rødegårdsvej mødes. Et forslag om at lukke Tagtækkervej ved Harald Nyborg er i spil, men møder stor modstand. Foto: Rune H. Blichfeldt
I krydset ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej er der sket 23 uheld de seneste fem år, og de 21 involverer cyklister. By- og Kulturforvaltningen vil lukke Tagtækkervej ud mod krydset, men erhvervsdrivende i området protesterer og frygter tabt omsætning og lavere værdi af deres ejendomme.

Krydset Tagtækkervej/Rådegårdsvej, af nogen kendt som Harald Nyborg-krydset, er en del af supercykelstien mellem byen og universitetet, og det er et af de steder i Odense Kommune, hvor der færdes allerflest cyklister.

Den trafiksikkerhedsmæssige situation er der dog ikke meget supercykelsti over - faktisk er krydset det farligste i Odense vurderet på antallet af trafikuheld.

23 uheld har der været de sidste fem år, og i 21 af uheldene har cyklister været involveret.

Og fremtidsudsigten er, trafikken i området vil være stigende.

"Der er dermed - både på kort og langt sigt - et stort behov for forbedring af trafiksikkerheden og fremkommeligheden i området", som By- og Kulturforvaltningens embedsfolk fastslår i en orientering, som politikerne i By- og Kulturudvalget tirsdag bliver forelagt.

Annonce

Forslag: Luk handelsgade

På længere sigt er det under overvejelse at anlægge en cykeltunnel lidt væk fra det farlige kryds - der hvor Rødegårdsvej krydser ringvejen Munkerisvej.

En løsning kunne være at forlænge den tunnel, så den også gik under Tagtækkervej. Men det vil gøre projektet, der i forvejen er vurderet til at koste 30 millioner kroner, dyrere. Og det er næppe realistisk at få gennemført i nogen nær fremtid.

Forvaltningens bedste bud på en løsning nu og her er i stedet at lukke Tagtækkervej ud mod Rødegårdsvej og i stedet lede trafikken ad andre veje i området.

"Dermed vil konflikterne mellem cyklister fra syd og biler, der skal til/fra Tagtækkervej ved Rødegårdsvej fjernes helt", er vurderingen, og det anslås, at 16 ud af de 25 uheld, der har været, dermed ville kunne undgås.

Lukkes Tagtækkervej ud mod Rødegårdsvej, skal trafikken i stedet ledes ind og ud ad Børstenbindervej, som går parallelt med Tagtækkervej og ligeledes ender i et kryds med Rødegårdsvej.

I krydset Børstenbindervej/Rødegårdsvej vil der kunne etableres et lyskryds, som øger trafiksikkerheden og giver en bedre trafikafvikling, vurderer embedsfolkene i By- og Kulturforvaltningen. Løsningen anslås at koste 4,1 millioner kroner.

Utilfredse erhvervsdrivende

I løbet af foråret i år har der været afholdt informationsmøder, hvor virksomheder på Tagtækkervej, Børstenbindervej, Gørtlervej og dele af Rødegårdsvej er blevet forelagt By- og Kulturforvaltningens anbefaling om lukning af Tagtækkervej ved Rødegårdsvej samt etablering af signalregulering ved krydset Børstenbindervej/Rødegårdsvej.

Men forslaget om at lukke Tagtækkervej har skabt betydelig utilfredshed og bekymringer blandt erhvervsdrivende og grundejere på Tagtækkervej, fremgår det af de oplysninger, der tirsdag fremlægges for politikerne.

Vurderingen hos kritikerne er, at det har negative konsekvenser for deres omsætning og ejendomsværdi, hvis Tagtækkervej lukkes.

En række alternative forslag har været lagt frem. Blandt andet gående på muligheden for enten at etablere lyskryds eller rundkørsel i Tagtækkervej/Rødegårds-krydset ved Harald Nyborg, men de idéer afvises By- og Kulturforvaltningen.

"Et signalanlæg ved Tagtækkervej vil ligge for tæt på eksisterende signalanlæg på Ringvejen (Munkerisvej, red.)", fremgår det, og der er heller ikke plads til en rundkørsel, lyder vurderingen.

Som en slags kompromisløsning har forvaltningen undersøgt effekten af en delvis lukning af Tagtækkervej, så der må køres ind ad Tagtækkervej fra Rødegårdsvej, mens udkørsel til Rødegårdsvej forbydes. Løsningen vurderes dog ikke som optimal - hverken i forhold til cyklister eller fremkommeligheden i området i al almindelighed.

Når By- og Kulturudvalget tirsdag drøfter sagen tirsdag, er der i første omgang lagt op til en mere overordnet drøftelse af de mulige løsninger. En endelig beslutning om, hvad der skal ske, tages først senere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce