Annonce
Odense

Promille på over to: Fyns Politi stopper to kæmpebranderter på fire timer

Fyns Politi har søndag i løbet af få timer stoppet to bilister med en promille på over to. Det er - heldigvis - usædvanligt, lyder det fra vagtchefen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
- Usædvanligt at støde på to med så høj promille samme dag, siger vagtchef Kenneth Taanquist. Bekræfter blodprøver, at promillen var over to, så kan begge bilister se frem til store bøder, betinget fængselsstraf og flere år uden kørekort.

Søndag eftermiddag har Fyns Politi to gange været i aktion for at bremse seriøse tilfælde af spritkørsel på Fyn.

Først klokken 15.32 på Gammelsø i Odense og derefter klokken 18.52 på motorvej E20 ved Blommenslyst. I begge tilfælde har bekymrede borgere henvendt sig på baggrund af slingrende og usikker kørsel, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist.

Han oplyser, at alkometeret i begge sager har vist en promille på over 2,0. Blodprøver skal endeligt fastslå, hvor fulde de to bilister har været. Bekræfter prøverne, som der ventes svar på i løbet af to til tre uger, en promille på 2,0 eller mere, så er der tale om en meget høj promille, som det er helt uforsvarlig at køre med bil med, lyder det fra vagtchefen ved Fyns Politi.

- Hvis du og jeg, som ikke er vant til at drikke, tager til julefrokost og drikker alt det, vi kan og næsten ikke kan finde hjem, så har vi formentlig en promille på omkring 1,0, siger han.

Er man vant til at drikke meget alkohol, så kan en promille på 2,0 dog opleves mindre heftigt, men ens sanser og reaktionsevne vil alligevel være stærkt nedsat, lyder det fra Kenneth Taanquist.

Annonce

Køretøj beslaglagt

Heldigvis er sjældent, at Fyns Politi støder på så fulde bilister - og især ikke to styk inden for få timer.

- Det er lidt atypisk med to, der har så høje promiller på én eftermiddag og aften, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Bilisten, der blev stoppet på Gammelsø, en 43-årig mand fra Odense, fik sit køretøj beslaglagt på stedet.

- Det sker på grund af gentagelse, oplyser Kenneth Taanquist.

Både den 43-årige og den anden bilist fra motorvejen, en 44 årig-mand fra Jylland, som fik inddraget sit kørekort på stedet, kan nu imødese store bøder og flere år uden kørekort.

Ifølge Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside medfører bilkørsel med en promille på over 2,0 ubetinget frakendelse af føreretten i tre år efterfulgt at to år med krav alkolås.

Desuden gives en betinget fængselsstraf på 20 dage samt en bøde svarende til cirka én måneds løn. Der er også krav om at gennemføre et kursus om alkohol, narko og trafik, som koster 3200 kroner.

I særligt grove sager eller gentagelsestilfælde kan bilen desuden blive konfiskeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce