Annonce
forside

Projekt for gravide i Svendborg: Kendt jordemoder er en tryg vej ind i det ukendte

Dorthe Larsen (midten af billedet) er den ene af de tre jordemødre, der er tilknyttet det ene hold på "Kendt jordemoder"-ordningen. Foto: Katrine Becher Damkjær

Et udvalg af gravide kvinder tilknyttet Svendborg Sygehus får lov at lære den jordemoder, de skal føde med, at kende allerede under graviditeten. Den nye ordning "Kendt jordemoder" skaber tryghed allerede før fødslen, oplever de kvinder, der skal føde med ordningen i løbet af de kommende måneder.

Svendborg: For alle kvinderne, med undtagelse af en enkelt, er det første gang. De venter et barn, og inden længe skal det ud. Ud af dem og ud i deres verden.

Alt er ukendt. Bare ikke jordemoderen.

Kvinderne, der er forsamlet her rundt om den opredte fødebriks på stue 5 på Svendborg Sygehus' fødeafdeling, er alle håndplukket til en ny form for fødselsforberedelse. "Kendt jordemoder" hedder ordningen, som netop har haft debut på Svendborg Sygehus og i al sin enkelhed går ud på, at de gravide kender den jordemoder, de skal føde med. Gennem graviditeten er de blevet fulgt af den samme jordemoder, og i fødselsforberedelsen møder de gravide de tre jordemødre, som står for ordningen. En af dem bliver den jordemoder, de skal føde med. Det ved de med sikkerhed, for vagtplanen er lagt sådan, at der altid vil være en af de tre på arbejde.

Den tryghed, det giver, er hele baggrunden for, at ordningen blev søsat 1. september, forklarer Dorthe Larsen, der er den ene af de tre jordemødre i ordningen. Den retter sig dels mod de kvinder, der skal føde hjemme, dels kvinder, som tidligere har haft en kompliceret fødsel eller af andre årsager har brug for ekstra tryghed under graviditeten og fødslen.

- Hvis man for eksempel har haft en kompliceret fødsel tidligere, laver man en fødeplan for den kommende fødsel. Og der betyder det meget, at det er den, der har lavet den fødeplan, der kommer og føder med en. Hvis man er sårbar på en eller anden måde, betyder det også meget, at man skal føde med en jordemoder, der ved, hvad der gør en bange eller utryg, forklarer jordemoderen.

I aften står fødselsforberedelsen på rundvisning på fødegangen på sygehuset. De gravide og deres mænd skal se de stuer, hvor nedkomsten skal foregå. Det er inden for de fire hvide vægge, at ordningen viser sit værd, mener Dorthe Larsen.

- Det betyder rigtig meget kemimæssigt, at man kender hinanden, når man er på den stue. Man behøver ikke spore sig ind på hinanden. Det er ikke noget, jeg har dokumentation for, men tanken er, at det giver en bedre og nemmere fødsel. Jo mere tryg man er, jo bedre kan man slappe af og lade kroppen arbejde, mener hun.

Annonce

Kendt jordemoder

Ordningen "Kendt jordemoder" trådte i kraft på Svendborg Sygehus 1. september.Tilbage i 2011 havde man en lignende ordning som nogle af de første i landet, men ordningen blev sparet væk. Nu er ordningen indført på de fleste fødesteder i landet.

Kendt jordemoder-ordningen går ud på, at hjemmefødende og fødende, der tidligere har haft komplicerede fødsler eller af andre årsager har brug for af særligt meget tryghed under graviditet og fødsel, gennemgår et fødselsforeberedelsesforløb, hvor de møder de samme tre jordemødre, som er dem, de skal føde med.

Lavpraktisk kan det lade sig gøre, fordi de tre jordemødre i ordningen er vagtsat sådan, at der altid er én af dem på arbejde på fødegangen. Det er kun i tilfælde af, at to af kvinderne på ordningen føder samtidig, eller at en jordemoder har været kaldt i lang tid og må sove, at en kvinde på ordningen må føde med en jordemoder, de ikke kender i forvejen.

Indtil videre har 60-70 kvinder født med en jordemoder, de har lært at kende på forhånd.

Planen er, at 330 kvinder årligt skal føde på den måde.

Jordemoder Dorthe Reim viser de vordende mødre rundt på fødegangen. Foto: Katrine Becher Damkjær

En favoritjordemoder

Aftenens fødselsforberedelse tæller en god håndfuld kvinder med termin fra slutningen af december til midten af februar og deres partnere. Der bliver indledt med kaffe og snak om presseveerne demonstreret med et plastikbækken og en slaskedukke, lavementer, sprækninger og syninger, akupunktur og klipning af navlesnoren, og efter den omgang bevæger de tykke maver og deres følge sig ud i mørket og lidt længere op ad gaden - til fødegangen.

For Vega Kirk er det en lidt lang aften oven på en hel arbejdsdag i et tungt legeme. Hun og manden Janus Karlshøj kommer fra Frørup, men den vej skal de ikke ud på, når vandet om to måneders tid går. De har valgt, at fødslen skal foregå derhjemme. Men skulle heldet være ude, og de er nødt til at blive kørt til Svendborg undervejs i fødslen, er det rart nok lige at have set fødegangen, tænker de. Sådan må det helst ikke gå.

- Der er kun én ting, jeg ønsker mig mere end at føde hjemme. Og det er ikke at føde på sygehuset, som Vega Kirk siger.

Og i den beslutning fylder visheden om, at det er en jordemoder, de kender.

- For mig betyder det virkelig meget. Det er rart, at det er en, der har set en undervejs. Det giver en tryghed, at det ikke er en fremmed, jeg møder, siger Vega Kirk.

Hun har allerede sin favoritjordemoder, som hun håber, det bliver, når dagen kommer.

- Jeg har tillid til hende, og det betyder, at jeg bare vil rette ind til højre, når hun siger noget, føler hun.

Og skulle man have en antagelse om, at det måtte være mindre vigtigt for manden med den kendte jordemoder, tager man fejl.

- Jeg kan jo ikke rigtig hjælpe så meget til, så det er rart, at vi kender jordemoderen. Jeg tror, det betyder, at når ilden brænder, vil jeg kunne føle mig mere tryg ved det hele, siger Janus Karlshøj.

De gravide og deres partnere betragter stedet, hvor nedkomsten på et tidspunkt i løbet af de kommende måneder skal ske. Foto: Katrine Becher Damkjær

Det betyder noget

Siden ordningen begyndte 1. september, har 60-70 kvinder født med en jordemoder, de havde lært at kende under graviditeten. Planen er, at omkring 330 om året skal føde med ordningen, der efterhånden er sat i værk over det meste af landet.

De næste i rækken i Svendborg er kvinderne, der er stuvet sammen den her aften på fødegangens mindste, men mest luksuriøse fødestue. Den har eget bad og toilet og et moderne badekar i porcelæn. Det er den stue, kvinderne får vist frem først.

Derefter går turen til en af de større stuer med delt toilet og et firkantet kar af plastic og til sidst videre til barselsgangen.

De svangre damer virker fattede og klar oven på synet for den sag, der venter dem. Eneste bekymring Sabina Moltenow har, er den af de tre jordemødre, hun, manden Jon Rasmussen og resten af holdet endnu ikke har mødt.

- Jeg er så glad for de jordemødre, vi har mødt indtil nu, så jeg kan mærke, jeg er begyndt at have det lidt stramt med, hvis det nu bliver den jordemoder, vi ikke har mødt, vi skal føde med, fordi vi ikke kender hende. Nu kender vi jo de andre og ved, hvordan deres personlighed er, siger hun - begejstret for ordningen.

- Jeg vidste ikke, det ville betyde så meget, men det gør det, siger hun.

For Jon Rasmussen er nærheden til jordemødrene også en tryghed.

- Jeg vil føle mig mere tryg ved at spørge dem om ting, når jeg har snakket med dem før. Vi glæder os. Der er ikke noget at være bange for, siger han.

Og det er hans højgravide kvinde ganske enig i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce