Annonce
Indland

Professorer: Asbesttage fra gamle huse bør udskiftes

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mindst en million tage i Danmark indeholder asbest, der kan fremkalde kræft. Eksperter vil have dem udskiftet.

Flere millioner tagplader med asbest ligger rundt på danske tage, og det kan have enorme sundhedsmæssige konsekvenser.

Asbestfibrene kan nemlig drysse ned fra de ældre tage, efterhånden som de bliver slidte. Det kan fremkalde aggressive kræftsygdomme.

Det skriver DR, der har talt med en række forskere på området, der alle er enige om, at asbesten bør fjernes fra tagene.

Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, mener, at fjernelsen af asbest vil redde liv.

- Set ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt vil der være menneskeliv at hente, siger Torben Sigsgaard til DR.

Mindst en million tage i Danmark indeholder asbest, der er blevet produceret siden 1930'erne.

I 2017 fik 160 personer aggressive kræftsygdomme relateret til asbest.

Professor ved Statens Byggeforskningsinstitut Lars Gunnarsen forklarer, at asbesten bliver spredt i luften og potentielt indåndet af danskere.

- De ældre tage frigiver flere fibre, som tiden går, og de tage, som holder sig tætte og ikke af andre årsager bliver skiftet, vil i nogen grad være en tikkende bombe under folkesundheden, som bliver værre og værre, siger Lars Gunnarsen til DR.

I 1986 blev det forbudt at producere asbesttage. Tagene er altså allerede over 30 år gamle.

- På et eller andet tidspunkt vil jeg formode, at man på nationalt plan bliver tvunget til at lave et indgreb, hvor de sidste asbestholdige tage bliver nedtaget og deponeret, siger Lars Gunnarsen til DR.

Ifølge DR har man vidst siden 1930'erne, at asbest var farligt og kunne give sygdommen asbestose.

Det er dog først senere, at man har fundet ud af, at asbestfibre også kunne give lungekræft. Den aggressive lungehindekræft kan opstå blot ved at indånde enkelte fibre, skriver DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce