x
Annonce
Erhverv

Professor venter afsluttende overenskomstopgør i weekenden

Forligsmanden Mette Christensen har onsdag morgen udsat de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked for anden gang. Det sker efter 19 timers forhandlinger.

Højst overraskende at forligsmanden udskyder den varslede konflikt endnu en gang, siger arbejdsmarkedsforsker.

I weekenden får den danske befolkning svar på, om vi får storkonflikt eller ej.

Det forventer professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, efter at forligsmand Mette Christensen har udsat den varslede konflikt i yderligere 14 dage.

En overraskende beslutning, vurderer professoren. For det har nemlig ellers været meldt ud, at tirsdag klokken 23.59 var sidste chance for en aftale.

- Så var sidste chance altså ikke sidste chance, konstaterer Henning Jørgensen.

14 dages udsættelse af konflikten er dog ikke ensbetydende med 14 dages møder ud og ind af Forligsinstitutionen, sådan som forhandlingerne har udspillet sig indtil nu.

- Jeg tror, at der kommer til at ske det, at de mødes igen fredag. Og så har forligsmanden sagt, at de skal have tandbørste og sovepose med. Det vil sige, at det er er maratonforhandlinger, siger Henning Jørgensen.

- Det er ikke en lang række af forhandlinger. Jeg tror, at det bliver en stor, kæmpe sidste chance i næste weekend. Derfor forventer jeg, at vi i løbet af den kommende weekend får at vide, om vi får storkonflikt eller ej.

Når forligsmanden har valgt at udsætte konflikten, må det være fordi, der er kommet et tilbud på bordet efter midnat, der har overbevist hende om, at der er noget at forhandle videre om, vurderer Henning Jørgensen.

Havde hun ikke udsat konflikten, var den brudt ud om fem dage. Nu hvor storkonflikten er udskudt med 14 dage, kan strejken i princippet begynde så sent som 8. maj, mens den varslede lockout kan starte 12. maj.

Men konflikten kan også bryde ud hurtigere, hvis forligsmanden erklærer sammenbrud tidligere, pointerer Henning Jørgensen.

Hvis forligsmanden for eksempel i weekenden erklærer, at der ikke er mere at forhandle om, går konflikterne i gang fem dage efter, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Annonce