Annonce
Indland

Professor: Raskmelding af psykisk syge er naivt

SF's forslag blev fremsat 6. november 2018. Torsdag skal forslaget til førstebehandling i Folketinget.

SF burde fokusere på at fjerne diskrimination af psykisk syge - ikke ændre i diagnoser, siger professor.

SF er naive, når partiet med et nyt beslutningsforslag i Folketinget vil gøre det muligt at erklære tidligere psykisk syge for raske.

Det mener professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech, der fortæller, at det lægefagligt er umuligt at raskmelde patienter.

- Det er et meget sympatisk forslag, men det er temmelig naivt uden forståelse for, hvordan verden er.

- Der er ikke noget, der hedder raskmelding. Det findes ikke. Man kan hverken blive raskmeldt for en psykisk eller legemlig sygdom.

- Hvis du tager kræftområdet, så er der jo ingen læge, der kan sige, at patienten er helt rask.

- Det kan altid gemme sig i kroppen og komme ingen måske ti år senere. Det er tilsvarende med psykisk sygdom, siger Poul Videbech.

Torsdag skal forslaget om, at psykisk syge skal kunne blive erklæret raske, når de ikke længere har symptomer, til førstebehandling i Folketinget.

Det skal sikre, at det fremgår af ens journal, at man er rask. Dermed vil tidligere psykisk syge for eksempel kunne ansøge om et kørekort eller om at adoptere.

Poul Videbech mener dog, at en bedre løsning på problemet ville være, at man stoppede med at diskriminere på baggrund af psykiske sygdomme.

- Jeg kender en masse patienter, der ikke kan få en livsforsikring eller et bestemt job, fordi de engang har været syge. Det er da for dårligt.

- Jeg har selv kendskab til tilfælde, hvor mennesker ikke opsøger hjælp, fordi de er bange for konsekvenserne senere hen i deres liv. Det synes jeg er forfærdeligt.

- Men så må man lave en lovgivning, der siger, at det er forbudt at diskriminere på baggrund af tidligere psykisk sygdom, siger han.

Han undrer sig over, at det er ulovligt at kønsdiskriminere ved ansættelser, mens det ikke er ulovligt at diskriminere på baggrund af tidligere psykisk sygdom.

SF's psykiatriordfører Trine Torp, der har stillet forslaget, tilslutter sig, at diskrimineringen skal fjernes. Hun håber, at forslaget kan hjælpe det på vej.

- Vi vil gerne have, at man skal kunne konstatere af journalen, at man tidligere har levet op til diagnosen, men det gør man ikke længere, og derfor er man rask for sin lidelse.

- Du og jeg ved heller ikke, hvornår vi kunne blive ramt af en lidelse, men man kan nå et tidspunkt, hvor en tidligere psykisk syg ikke er i større risiko end alle andre, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce