Annonce
Danmark

Professor: Pompeo og Kofod forsøger at klinke skårene

Yuri Gripas/Reuters
Udenrigsministrene forsøger at de-eskalere ordkrig mellem Trump og Danmark, vurderer professor.

USA og Danmarks topdiplomater er gået i gang med at klinke skårene, efter at USA's præsident, Donald Trump, har udskudt et besøg i Danmark, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) i klare toner har afvist at drøfte et salg af Grønland.

Det vurderer Martin Marcussen, der er professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i diplomati og international forvaltning.

- Hele kernen i diplomati handler om at skabe gode netværk og tillid. Det forsøger de to udenrigsministre, der er topdiplomater. De signalerer, at det er tid til at klinke skårene, siger han til Ritzau.

- Det er et signal til hjemmepublikummet i Danmark og USA og resten af verden om, at så er det heller ikke værre, tilføjer forskeren.

Natten til torsdag har udenrigsminister i USA Mike Pompeo og hans danske kollega Jeppe Kofod talt sammen.

Herefter udsendte det amerikanske udenrigsministerium en udtalelse, hvor Pompeo citeres for at have udtrykt sin påskyndelse af Danmarks samarbejde med USA.

Ifølge Martin Marcussen har de venlige ord fra det amerikanske udenrigsministerium dog ikke nødvendigvis den samme vægt som tidligere.

- I mange år har vi vænnet os til, at vi kunne kommunikere med det amerikanske udenrigsministerium og stole på, hvad der bliver sagt. Sådan er det ikke længere.

- Det er ikke, fordi diplomaterne lyver, men de er ikke inde i informationsloopet i Det Hvide Hus. Det er de tætteste rådgivere ikke engang, siger han.

Philip Christian Ulrich, der dækker amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik for netmediet Kongressen, læser Pompeos ord som en bekræftelse af, at Danmark og USA trods kurer på tråden har et stærkt forhold.

- Ja, vi er i krise lige nu, men grundlæggende har vi et stærkt forhold, siger han, men uddyber, at det ikke betyder, at krisen ikke kommer til at sætte spor:

- Mere lavpraktisk vil amerikanerne nok bruge den her situation til at presse danskerne mere i forhold Arktis. I amerikansk optik skal vi tage Arktis mere seriøst. Danmark ser regionen mere fredelig, end den er i amerikanske øjne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Bevæbnede mænd stak ild på Odenses folkeregister

1994 Med et splinternyt skitseprojekt til en uddannelsesby i hjertet af Odense melder den fordums store industrivirksomhed Thrige-Titan sig nu på banen med ledige ejendomme og arealer til uddannelsesformål. Thrige har fået arkitektfirmaet Stærmose og Isager til at ”forvandle” det henslumrende industriområde – der ligger blot et par minutters gang fra banegård og busterminal – til Odenses uddannelsesmæssige svar på latinerkvarteret i Paris. Arkitekternes forslag omfatter hele Thrige-firkanten ved Tolderlundsvej og Skibhusvej. Gamle kontor- og industribygninger er forvandlet til skoler og kollegieværelser. Mellem bygningerne er der anlagt grønne områder, flisebelagte ”filosofgange” og et stort, nyt auditorium. 1969 Boligstandarden på Fyn er – trods de senere års omfattende nybyggeri – ringere end i det øvrige land. 8351 fynske lejligheder er uden vand i køkkenet, 20.975 lejligheder har ikke WC, 48.104 lejligheder er uden centralvarme og 52.962 lejligheder er ikke udstyret med bad. Tallene er hentet fra en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog i 1965 og som netop er offentliggjort. Der er selvfølgelig bygget en del nye boliger siden 1965 men ikke nok til at ændre resultaterne i væsentlig grad. Under halvdelen af de 37.760 lejligheder i de fynske landdistrikter er forsynet med bad, halvdelen har centralvarme og lidt mere end halvdelen har WC. I knap en femtedel af lejlighederne måtte beboerne hente vand i gården. 1944 I går lidt før kl. 14, mens det meste af personalet holdt frokostpause, bankede det kraftigt på døren til Odense Folkeregister. Da en ung dame lukkede op, stod der tre revolverbevæbnede mænd uden for døren og kommanderede hende og en anden dame på kontoret til at række hænderne i vejret. Derefter spurgte de, hvor folkeregistrets kartotek over byens borgere var, og de fik anvist de store stålskabe, der indeholdt de mange tusinde kort. Mens den ene af mændene holdt damerne op, hældte de to andre kortene ud på gulvet i en stor bunke og overhældte dem med brandbare væsker. De satte derefter ild til kortene og forlod kontoret med de to damer, mens ilden blussede op og sendte røg ud over Flakhaven.

Annonce