Annonce
Odense

Professor om udfasning af kul: Fynsværket gør det helt rigtige

Professor i energiplanlægning inden for vedvarende energi og energisystemer, Brian Vad Mathiesen på Aalborg Universitet København. Arkivfoto: Christoph Lissalde
Metoden, Fjernvarme Fyn bruger til at udfase kullet og omstille til grønnere løsninger, er helt rigtig og et eksempel til efterfølgelse både nationalt og internationalt, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet København.
Annonce

Hvad er din kommentar til den fynske nyhed om, at man fremrykker udfasningen af kul på Fynsværket?

- Selve fremrykningen af udfasningen er godt nyt, men det vigtigste er, at der er fundet en god langsigtet løsning. At det kan lade sig gøre på kortere sigt, hvor der også er en fornuftig økonomi i det, er selvfølgelig en fordel for klimaet. Under alle omstændigheder har planen hele tiden været, at man skal af med kullene. Om det er i 2022 eller 2025 er i princippet mindre afgørende. Det mest overraskende er egentlig, at det har kunnet gøres uden store effekter på prisen.

Er det så en god og langsigtet løsning, man har fundet på Fyn med flere forskellige teknologier i spil?

- Jeg mener, at det her er en model til efterfølgelse - ikke bare i Danmark, men i hele Europa i forhold til omstilling fra et fossilt fjernvarmesystem til et system, der er flerstrenget og baserer sig på overskudsvarme og bæredygtige varmekilder. Man skaber noget fleksibilitet i forhold til en biokedel, der bruger lokale ressourcer, som man kan drosle ned for og skrue op for afhængig af, om man får flere varmekilder ind lokalt. Det er virkelig stærkt.

- Noget andet, der gør det her fremsynet, er, at man beholder kraftværket og bruger det til naturgas i stedet. Det er også et eksempel til efterfølgelse. Vi har brug for nogle fleksible værker, der kører på gas i det danske energisystem. Værket kan faktisk køre på både natur- og biogas, og det skal bevares lang tid fremadrettet, fordi det også kan være med til at sikre, at vi har et stabilt elsystem, når vi ikke har vindmøllestrøm. Man indsamler alle de overskudsressourcer, der er, og bidrager med el, når der er brug for det i det danske og internationale el-net.

Det koster to milliarder kroner, men er det meget i denne sammenhæng? Det kan være et svært tal at forholde sig til.

- Jeg forholder mig til, hvad investeringen kommer til at betyde for forbrugerne. Jeg kan se, at for dem bliver prisen nogenlunde den samme som i dag. Det siger noget om, at man ikke skal være bange for store investeringer. Fordelen ved at lave investeringerne som her er, at man får en større garanti for en stabil pris over en længere årrække. Man er langt mindre udsat for, at priserne på eksempelvis kul går op og ned. En større andel af varmeprisen går fremover til afbetaling af lån, og det er en kæmpe fordel for varmeforbrugerne - både de private og virksomhederne.

Hvad siger du til kritikken af brugen af træflis og nervøsiteten for, at den ikke kan leveres lokalt?

- Jeg begriber ikke helt kritikken af at udskifte kul med biomasse i det her tilfælde, hvor man faktisk har gjort sig nogle overvejelser om, hvor store biomasser man har lokalt. Man sørger jo netop for at udnytte lokale ressourcer. Man har har flere kilder inde og udvider med varmepumper, med store varmelagre, elkedler og affaldsforbrænding. Jeg er ikke nervøs for, at Fynsværket kommer til at importere træflis. Jeg er mere nervøs for alle de andre steder, hvor man bruger importeret biomasse. Omkring 35-40 procent af det danske biomasse-forbrug er p.t. importeret. Samtidig ligger de ressourcer, som Fynsværket nu vil bruge, hen og bliver ikke brugt. Kritikken og debatten om international certificeret biomasse er en anden sag, men er også nødvendig og vigtig.

Og man risikerer ikke at skulle importere træflis på Fynsværket en kold vinter?

- Jeg mener, man har skabt en situation, hvor det er muligt at undgå. Der er rigtig gode perspektiver i det.

Er der noget man kunne have gjort anderledes og bedre?

- Man kunne forbedre det her ved at kigge på slutbrugerne. Man kunne arbejde med potentialerne for at sænke temperaturniveauerne rundt omkring i Odense gradvist. Det tager en årrække, for det handler blandt andet om isolering af boligmassen. I det perspektiv kan man bruge varmepumper i højere grad og også få mere ud af affaldet. Så har du lavere temperatur i nettene og har en højere virkningsgrad for det samlede system. Men den øvelse kan man foretage parallelt med det her, og det vil overraske mig, hvis man ikke har fokus på det i Odense også.

Udfasningen af kullet på Fynsværket

På et pressemøde tirsdag præsenterede Fjernvarme Fyn planen for, hvordan de i 2022 dropper kullet og dermed reducerer den nationale CO2-udledning med knap en procent. Kul udgør lige nu cirka en tredjedel af varmeforsyningen hos Fjernvarme Fyn, mens resten kommer fra forbrænding af affald, halm og træflis.

Fra 2022 skal kullet erstattes af blandt andet varmepumper, elkedler, et såkaldt damvarmelager og et større biomasseanlæg til træflis.

Der investeres to milliarder kroner i den grønne omstilling over en 10-årig periode, og for både private husholdninger og for gartnerierne, der aftager cirka 16 procent af varmen fra Fjernvarme Fyn, betyder det prisstigninger på højst 3-6 procent. For en gennemsnitlig husstand på 130 kvadratmeter bliver varmeregningen cirka 300 kroner dyrere om året.

Annonce
Annonce
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Frankrig, vi ses igen

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce