Annonce
Assens

Professor om plejehjemsdokumentar: Identifikation og fakta skaber en mediebombe

Leder af journalistlinjen på Syddansk Universitet og professor, Peter Bro, har tidligere forsket i 'beslutningsanledninger'. Altså, hvorfor politikere og andre føler sig kaldet til mediessager, som bare skal løses. Arkivfoto: Agnete Scheel
Dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' har skabt står politiske bevågenhed og måske forandring. Men kan litteratur og musik gøre det samme? Det svarer Syddansk Universitets leder af journalistlinjen og professor, Peter Bro, på her.
Annonce

Lige nu har TV2’s dokumentar "Plejehjemmene bag facaden" skabt stor debat i offentligheden og i Folketinget. Hvad skal der til for, at en dokumentar sætter den politiske agenda i Folketinget?

- Nogle ting går igen for at skabe en mediebombe. For det første er det faktuelle forhold, og noget, vi lever med. Samtidig gør det også noget, hvis sagen er borgernær og tæt på den enkelte person. Det er ikke kompliceret EU-lovgivning. Det er noget, som vi alle kan forholde os til, fordi vi alle har forældre eller ældre inden for nærmeste omgangskreds.

- Noget andet, som er væsentligt i de her sammenhænge, er, at der er et publikum. Der er masser af sager, som aldrig kommer frem i medierne, og dermed heller ikke kommer i offentlighedens bevidsthed. Men når sager kommer frem i de landsdækkende medier, så ser titusinde eller flere typisk sagen. De mange mennesker er med til at kunne generere noget debat. Forskning viser, at de mange mennesker, som følger med, så føler beslutningstagerne sig kaldet til at træffe nogle beslutninger. At publicere bidrager til at civilisere. Forstået på den måde, at så føler politikere sig også kaldet til, at være civile, opføre os ordentligt og træde i karakter.

- Hvis de ting indgår i den type mediesager, vil det typisk genere offentlig diskussion og føre til ny politik.


Jeg er sikker på, at mange vil kunne huske Yahya Hassan, hvor han alene med sin første digtsamling var med til at give mange mennesker en anden indfaldsvinkel til, hvordan etniske miljøer fungerer, og også kriminelle miljøer.

Peter Bro, leder på Syddansk Universitets journalistlinje


Kan populærkulturen også sætte den politiske agenda og skabe reel forandring, eller er det forbeholdt journalistikken?

- Det kan den. Jeg er sikker på, at mange vil kunne huske Yahya Hassan, hvor han alene med sin første digtsamling var med til at give mange mennesker en anden indfaldsvinkel til, hvordan etniske miljøer fungerer, og også kriminelle miljøer. Det var en digter, som selv havde levet med dele af det her, og digtsamlingen fik i sig selv en stor læserskare. Publiceringen fik noget gennemslagskraft.

- Som regel skal populærkulturelle værker hjælpes lidt mere på vej, fordi de ikke lever op til faktakravet, som journalister typisk har. Og hvor de typisk har behov for, at der kommer nogle kilder på banen, eller det vi vil kalde 'visual proof' (visuelt bevis, red.) Det er også noget af det, som gør, at nogle dokumentarfilm bliver stærke, når man via skjult kamera eller på anden vise demonstrerer, uden skyggen af en tvivl, hvad der har foregået. I avisskriverier kan borgere og beslutningstageren tage lidt mere afstand og tænke: Arh, er det nu også på den måde? Der er tv-mediet stærkest med sin 'visual proof', hvor alle kan se, hvad der foregik. Vi får også nogle følesmæssige reaktioner, hvilket også er med til at skabe ekstra pres i sådanne nogle sager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Politiet roser de pårørende: Begravelse af to unge trafikdræbte håndteret lige efter bogen

Annonce