Annonce
Fødselsdag

Professor med øje for fællesskabet fylder 70

Per Kongshøj Madsen, der 25. maj fylder 70 år, har været formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 2006. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Flere end 200 bøger og videnskabelige artikler, der bærer hans navn.

Det er dermed noget af et fingeraftryk, Per Kongshøj Madsen, der lørdag den 25. maj fylder 70 år, har sat på økonomi- og arbejdsmarkedsforskningen.

Også i medierne har han været en hyppig gæst med kommentarer og perspektiver til de seneste udviklinger på jobmarkedet eller i samfundsøkonomien.

Siden 2006 har det blandt andet været i rollen som formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) - en post, som Per Kongshøj Madsen fortsat indtager.

Her er han med til at profilere institutionen som en modvægt til modelberegningerne fra Finansministeriet, når det gælder politiske forslag.

Han sidder også stadig som AE's medlem af Det Økonomiske Råd, der rådgiver regeringen om de offentlige finanser.

Per Kongshøj Madsen har i sit professionelle liv brugt det meste af tiden på at tale om fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet.

Han betegnes som hovedpersonen bag introduktionen af begrebet flexicurity i Danmark - et begreb, som Danmark er berømmet for overalt i Europa.

I hans formandstid har AE sat spot på den offentlige service og udviklingen i uligheden i Danmark.

Professoren er en type, der tror på fællesskabets idealer og sættes fokus på forhold i samfundet som fattigdom og marginalisering.

Efter endt uddannelse som økonom i 1973 arbejdede han tre årtier på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I 2005 hoppede han så over til Carma - Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet - som professor. Siden 2017 har titlen været professor emeritus.

Fritiden bruges blandt andet på sejlsport med udgangspunkt i vestsjællandske Skælskør, hvor han også bor. /ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce