Annonce
Indland

Professor: Mange lukker øjnene for kolesterol-problem

Mange mennesker har svært ved at erkende, at de har forhøjet risiko for at få en blodprop i hjertet, siger forskningschefen i Hjerteforeningen. Han opfordrer til at tage til lægen og få vurderet kolesteroltallet, så der kan blive gjort noget ved problemet.

Hjerteforeningens forskningschef opfordrer læger og patienter til at tale om risiko ved højt kolesterol.

Det er ikke ualmindeligt, at personer med moderat eller høj risiko for at få blodpropper i hjertet, har svært ved at erkende problemet.

Derfor undrer det heller ikke Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason, at et nyt studie ifølge Politiken dokumenterer massiv underbehandling af for højt kolesteroltal.

- Vi oplever også, at der er mange personer, som har høj risiko for blodprop i hjertet, som ikke får den nødvendige behandling mod forhøjet kolesterol. Det er et stort problem, siger Gislason.

En del af problemet ligger i, at det kan være svært at erkende, at man har behov for medicin. Mange synes også, at det er grænseoverskridende at tage medicin, hvis man aldrig før har gjort det.

- Det er svært at erkende, at selv om du ikke føler dig syg, så skal du behandles med medicin. Men kunsten er at få folk til at forstå, at vi vil bruge den her effektive medicin for at undgå, at du bliver patient, lyder det.

Han opfordrer læge og patient til at tage snakken om, hvad risikoen ved et højt kolesteroltal er, og hvad man kan gøre ved det.

- Det er ikke livsnødvendigt at komme i gang med medicinsk behandling med det samme. Lægen kan også anbefale at stoppe med at ryge, spise anderledes, motionere mere eller tabe sig, siger han.

- Så kan læge og patient tage et statusmøde efter nogle måneder og se, om kolesteroltallet er faldet. Hvis der ikke er sket noget, så er det måske nødvendigt at komme i behandling med medicin, siger professoren.

Det nye studie viser, at for hver million borgere bliver 190.000 underbehandlet i forhold til de lægevidenskabelige guidelines, skriver Politiken lørdag.

Selv om hver fjerde dansker ifølge Hjerteforeningen dør af en hjerte-kar-sygdom, så er tallet halveret fra 1995 til 2014.

Gunnar Gislason tilskriver det, at man er blevet meget bedre til at behandle for eksempel blodpropper.

- Men vi vil gerne forebygge, at vi ser patienter med blodpropper i hjertet. Og det kan man altså med kolesterolsænkende medicin, som reducerer risikoen med cirka 30 procent, lyder det fra Hjerteforeningens forskningschef.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce