Annonce
Sydfyn

Professor i mikrobiologi: - Jeg tror, at vi kan lægge mundbindene i løbet af foråret

Hans Jørn Kolmos er professor på mikrobiologisk på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Kim Rune
I takt med at flere og flere bliver vaccineret, vil vi i løbet af forsommeren kunne lægge mundbindene fra os. Det vurderer Hans Jørn Kolmos, som er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Svendborg: I de sidste fire måneder har vi febrilsk rodet rundt i lommerne efter et mundbind, når vi skal ud og handle, men det kan snart være slut.

Det vurderer Hans Jørn Kolmos, som er professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet. Han forventer, at vi i løbet af forsommeren kan lægge mundbindene.

- Når nu alle er vaccineret i forsommeren, så vil der være så lidt virusspredning tilbage, at vi ikke længere behøver at have den udbredte testaktivitet, og jeg tror også, at vi kan lægge mundbindet i løbet af forsommeren, siger han i et liveinterview med Fyns Amts Avis på faa.dk.

Annonce

Der er en nødplan

Professoren forventer også, at genåbningen kommer til at gå godt, selvom vi lige nu er udfordret af flere mutationer.

-Vi er bedre gearet til at klare opgaven i dag, end vi var tilbage i marts (2020, red.). Omvendt har vi nogle mutanter, som er mere smittefarlige - så vi har ligesom to modsatrettede processer. Om vi havner på 870 indlæggelser i sundhedsvæsenet midt i april, det er ikke til at sige. Men jeg tror, at man har beregnet en vis margin, så vi er med andre ord ikke i gang med at spille russisk roulette. Men omvendt tager vi en kalkuleret chance, siger han.

Eksperterne har regnet sig frem til, at der med den nuværende genåbning til være 870 indlagte midt i april. Hvis mutationerne får ordentligt fat, kan indlæggelsestallene bliver højere, men det er der også en plan for, siger Hans Jørn Kolmos.

- Vi har nødplaner for, hvordan vi skal håndtere en galoperende virussmitte. Her kan vi åbne andre sygehusafdelinger, forklarer han.

Annonce

Vi har prøvet det før

Det er som bekendt ikke første gang, at verden bliver ramt af en pandemi.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at der kan være flere årsager til, at en pandemi rammer særlige grupper. For eksempel er der en teori om, at en russisk influenzavirus, som raserede sidst i 1880'erne, var årsagen til, at de ældre ikke blev ramt af den spanske syge i lige så høj grad som børnene og de unge i begydelsen af 1900-tallet.

- De ældre var blevet immune overfor den spanske syge, fordi de formentlig havde haft den russiske variant flere årtier tidligere, forklarer Hans Jørn Kolmos i interviewet.

Annonce
Annonce
Odense

S-politiker om klinkesag fra Bolbro: - Jeg synes, det er provokerende

Annonce