Annonce
Kerteminde

Produktionsskole i knæ: 11 ud af 23 lærere har fået opsigelsesvarsel

Den kommende Forberedende Grunduddannelse kommer til at lægge vægt på sundhed, gode vaner og gratis madordning. Alle tre områder har Østfyns Produktionsskole allerede fokus på blandt andte med gratis morgenmad. Arkivbillede: Lasse Hansen

Selvom Østfyns Produktionsskole i øjeblikket har varslet opsigelse af 11 lærere, så satser de på til næste år at blive en statlig styret institution. Det kræver den fulde opbakning fra byrådet, så den beder de nu om.

Marslev: Østfyns Produktionsskole er i knæ i øjeblikket. Alligevel rækker de efter stjernerne.

Produktionsskolen drømmer om en at blive uddannelsesinstitution.

En stor reform, der træder i kraft i sommeren 2019, nedlægger alle nuværende produktionsskoler, og en stribe andre uddannelsesforberedende tilbud.

De erstattes af skoler med navnet Forberedende Grunduddannelse - FGU - og det er lige i denne tid, man er ved at afgøre, hvor landets cirka 90 FGU'er skal ligge. Og hvilke af dem, der samtidig skal være institution og dermed "moderskole" for en klynge FGU'er. Den, der med bestyrelse og ledelse har magten og ansvaret for udvikling og afvikling af klyngens skoler.

Og sådan en "moderskole" vil Østfyns Produktionsskole gerne være.

- Der skal være cirka 90 FGU'er i landet, og cirka 30 af dem skal samtidig være institutioner - heraf to-tre på Fyn, fortæller skolens forstander, Karsten Holm Jensen.

- Der er ingen, der forventer andet, end at Østfyns Produktionsskole bliver FGU-skole.

Annonce

Alle skal have en uddannelse

Den reform, der træder i kraft i 2019, har som mål, at alle 25-årige skal have en uddannelse, være i uddannelse eller i beskæftigelse.FGU, der afløser produktionsskoler, Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenuddannelse, Ordblindeundervisning, Den Kombinerede Ungdomsuddannelse og Erhvervsgrunduddannelsen, skal være det sted, hvor eleverne kvalificeres til erhvervsskolerne - på samme måde som gymnasierne kvalificerer eleverne til en toeretisk uddannelse.

Nu har I chancen

Det håb nærer især skolens bestyrelsesformand, Arne Krydsfeldt.

- I forhold til andre produktionsskoler har vi meget fine forhold, så vi har allerede forsøgt at fortælle politikerne i byrådet, at nu har de chancen for at sikre Kerteminde en uddannelsesinstitution, forsikrer han.

- Og netop fordi vi har fået sådan en god skole op at stå, vil det være ærgerligt, hvis politikerne ikke vil rejse sig og kæmpe for den.

For som han og den øvrige bestyrelse blandt andet har skrevet til byrådspolitikerne, er det ikke en naturlov, at FGU-institutionerne skal ligge i de store kommuner - staten er jo i fuld gang med decentralisering.

Opsigelsesvarsel til 11 lærere

Østfyns Produktionsskole har dog lidt af et handicap netop nu: De har så belastet en økonomi, at de har måttet give opsigelsesvarsel til 11 ud af skolens 23 lærere.

- Folketinget vedtog med virkning fra 1. januar 2017 at sætte elevernes løn ned - hjemmeboende over 18 år oplevede et fald i indkomst på 42 procent, udeboende faldt med 30 procent fortæller Karsten Holm Jensen.

- Det medførte et markant fald i antallet af elever. Heldigvis havde vi mange, der havde indskrevet sig før skæringsdatoen, men i august, da det nye skoleår begyndte, oplevede vi et kæmpe fald, supplerer Arne Krydsfeldt.

Skolen kom nogenlunde ud af 2017, men er endnu ikke nået op på elevniveauet fra før regeringens indhug i elevlønningerne. At det var et fejlskud, indså regeringen så hurtigt, at elevlønningerne blev sat op igen pr. 1.-1. 2018.

Regeringens fejlskud ramte hårdt

- I november så det så alvorligt ud, at vi i bestyrelsen blev nødt til at gøre noget. Elevtallet, der i de foregående år havde ligget omkring 100 i efteråret, var nede på 60-70, fortæller Arne Krydsfeldt.

- Derfor gav vi opsigelsesvarsel til de 11 lærere. Nu går elevtallet den rigtige vej - faktisk rigtig pænt, så vi håber på, at vi ikke behøver at opsige alle dem, der er varslet. Det bliver afgjort i løbet af den næste måneds tid.

Østfyns Produktionsskole er hårdere ramt af regeringens fejlskud end så mange andre, fordi det kun er fire år siden, den flyttede fra Strandgård og ind på den meget større skole i Marslev. Det betyder, at der ikke var nogen pengebeholdning at stå imod med.

- Kerteminde Kommune skal nu beslutte, om de vil gå efter at få institutionen eller ej. Forhåbentlig er svaret ja, og så håber jeg, at vi vil være indstillet på at hjælpe os til at bevare skolen så intakt som muligt, eksempelvis med en lånegaranti, siger Arne Krydsfeldt.

- For hvis vi først begynder at fyre lærere, så må vi også nedlægge undervisningslinjer, og så vil vi være dårligere rustet til at komme godt fra start som FGU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bulldogs

Odense Bulldogs væk fra sidstepladsen

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce