Annonce
Odense

Privatskoler vinder frem: Rådmand vil have flere til at vælge folkeskolen

- Tallet er for højt med den udvikling, vi ser, hvor der ingen tegn er på, at det vender. Tværtimod. Det er nu, der skal gøres noget, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) om mængden af børn, der søger væk fra folkeskolen og ind på byens fri- og privatskoler. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Stigningen er ikke voldsom, men alligevel er børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) bekymret for søgningen mod byens fri- og privatskoler. - De næste generationer skal kende alle børn i byen, siger hun, der håber at kunne finde penge til et folkeskole-løft.

Hun anerkender paradokset og den svære balance: At politikerne bruger færre penge end landsgennemsnittet på Odenses folkeskoler og samtidig opfordrer flere forældre til at sende deres børn netop dér hen.

Alligevel er det det, børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) nu gør.

For antallet af børn, der sidder i frie og private klasseværelser i Odense, har de seneste år bevæget sig fra 19 procent over 20 til nu 21 procent af de børn, der begyndte skolelivet i august sidste år.

- Det er ingen alarmerende stigning, men tallet stiger. Og det bekymrer mig, at Giersings Realskole for eksempel i løbet af et år kan fylde et helt spor ekstra, siger Susanne Crawley Larsen om privatskolens store udvidelse i centrum.

- Tallet er for højt med den udvikling, vi ser, hvor der ingen tegn er på, at det vender. Tværtimod. Lige pludselig bliver udfordringen for stor. Så det er nu, der skal gøres noget, mener hun, der synes, at "15 procent er et godt tal, for det kan absorberes".

Rådmanden understreger, at private skoletilbud som udgangspunkt ikke skræmmer hende.

- Men det må ikke blive det dominerende tilbud. Det vigtigste er, at de næste generationer skal kende alle børn i byen. Og uanset, hvor stort et socialt ansvar, privat- og friskoler løfter, så har de ikke alle børn, konstaterer Susanne Crawley Larsen.

Annonce

Så mange går på privatskole i Odense

Skoleåret 2014/2015: 19%Skoleåret 2015/2016: 20%

Skoleåret 2016/2017: 20%

Skoleåret 2017/2018: 20%

Skoleåret 2018/2019: 20%

Andelen af fri- og privatskoleelever, der begyndte i 0. klasse i dette skoleår, er 21 procent.

På landsplan går i gennemsnit 17 procent af skolebørnene i fri- eller privatskole, og det tal dækker over store kommunale forskelle. Med tre procent er Dragør Kommune den kommune med færrest, mens Bornholm med 41 procent har flest.

Kilde: Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune, og Danmarks Statistik

København er lykkedes

Også på landsplan har andelen af børn i privat- og friskoler været stigende de seneste år og er ifølge tal fra Danmarks Statistik nået et gennemsnit på 17 procent. I København er de imidlertid lykkedes med at vende udviklingen, så fri- og privatskolernes bid af byens elever på et par år er faldet fra 25 til 24 procent. Derfor kigger Susanne Crawley Larsen nysgerrigt mod hovedstaden.

- I København har de mange penge. De bygger lækre skoler og har mange voksne. De satser på deres folkeskole. Og hvem gider betale mange penge for privatskoler, hvis folkeskolen er lækker, og børnene bliver dygtige, spørger hun.

Og hvordan bliver Odenses folkeskole lækker og attraktiv for flere forældre? Det har rådmanden flere bud på.

- Jeg har forlængst erkendt, at man ikke kan finde én løsning, alle skoler kan bruge, siger hun.

- Noget handler om kommunikation. Der kan følge et omdømme med en skole, det kan være godt at ryste af, og det kan vi som central forvaltning hjælpe med.

- Jeg ser også en fremtid i det, man kan kalde "hverdagscentralen". At vi genopfinder folkeskolen som det lokale samlingssted, hvor også dem, der ikke har børn på skolen, kommer. Der kan være sundhedspleje, sygepleje af ældre, måske apotek-udsalg, og det kan være et sted, man afleverer biblioteksbøger og tomme flasker, foreslår hun.

Børnene og grundvandet

Derudover handler det om færre børn i klasseværelserne og en større spredning af tosprogede elever.

- Tosprogs-procenten skal ses i en sammenhæng med hele Vollsmoseplanen. Lovgivningen siger, børnehavebørnene skal spredes, og måske giver skoleløsningen så sig selv bagefter, siger Susanne Crawley Larsen, der heller ikke - trods politisk modstand - har opgivet sit forslag om en helt ny og stor folkeskole i centrum, hvor fri- og privatskoler dominerer.

Hvor finder du millionerne til at realisere idéerne?

- Den nye centrumskole kan vi jo begynde at spare op til - ligesom vi gør med letbanens etape to, foreslår hun, der også peger på den folkeskole-milliard, Radikale Venstre på Christiansborg ønsker at sende ud i landet, ligesom hun vil tage endnu et kritisk kig på Odense Kommunes udgifter til blandt andet administration og kollektiv trafik.

Foreløbig er Børn- og Ungeforvaltningen i gang med at finde svarene på, hvorfor forældre vælger andet end folkeskolen. Og i løbet af foråret venter så de politiske diskussioner i udvalget.

- Jeg kan ikke finde ret mange ting, der er mere fornuftigt at bruge penge på end børn. Det skulle lige være grundvandet, siger Susanne Crawley Larsen.

Der er cirka 20 fri- og privatskoler i Odense og 33 almene folkeskoler.

Læs mandag i Fyens Stiftstidende og på fyens.dk, hvad Socialdemokratiet og Venstre siger til rådmandens tanker. Og mød også skolelederen på Odenses nyeste friskole - Fund Friskole.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Kendt Odense-advokat i dobbeltrolle: Gav sig selv millionhonorar fra velgørenhedsfond

Nyborg

Større overskud hos Aagaard Nielsen

Annonce