Annonce
Odense

Privatskolen trækker: 16 procent vælger folkeskolen fra

Henriette Hørlücks Skole på Slotsvænget i Odense, der er fra 1890, er en skole hvor eleverne lærer engelsk i 1. klasse og fransk på 4. klassetrin. Foruden en folkeskole fungerer den nu også som international skole efter skolen har overtaget Badstuen. Badstuen er i dag indrettet så den passer med de krummelurer og den ånd der er i de gamle bygninger.

Odense: Omkring 16 procent af de Odense-børn, der tager fat på deres skoleliv i en 0. klasse efter sommerferien, gør det på en privat- eller friskole og fravælger dermed folkeskolen.

Det fremgår af den foreløbige oversigt fra Odense Kommunes Skoleafdeling, som Fyens Stiftstidende har kigget nærmere på.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet går knapt 17 pct. af de odenseanske skolebørn i privat- og friskoler.

- Jeg har ingen intention om, at alle børn skal gå i en folkeskole. Men omvendt har jeg heller ikke noget ønske om, at tallet skal stige, siger børn- og ungerådmand Stina Willumsens (SF) , der ikke bryder sig om de arabiske og muslimske skoler, der er dukket flere op af de seneste år.

- Det er utrolig vigtigt for integrationen, at tosprogede børn også er en del af folkeskolen, mener Stina Willumsen.

Læs mere i Fyens Stiftstidende mandag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce