Annonce
Odense

Prisen skræmmer: Genåbning af glemt tunnel i Odense kræver privat finansiering

Nørrebro Tunnel forbandt det daværende Nørrebro i Odense, der lå nord for jernbanen, med bymidten syd for jernbanen. I 1960'erne blev store del af Nørrebro revet ned for at få plads til Thomas B. Thriges Gade, og i 1990'erne blev tunnellen dækket til med jord, sand og beton. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt
Det vil koste 25 millioner kroner - og muligvis mere - at genåbne Nørrebro Tunnel. - Det stiller ikke sagen så godt, lyder erkendelsen fra S-politiker, der ellers gerne så forbindelsen under jernbanesporene genoplivet.

At grave Nørrebro Tunnel i Odense fri, som S-politikeren Anders W. Berthelsen for nylig gjorde sig til talsmand for, at man bør overveje, er principielt muligt. Men det er ikke billigt.

Det oplyser By- og Kulturforvaltningen i et svar til politikerne i By- og Kulturudvalget, efter idéen har været oppe at vende i forbindelse med, at der arbejdes med fremtidsplaner om at skabe et nyt Nørrebrokvarter i Odense nord for jernbanen.

Faktisk har muligheden for at frigrave tunnellen, der blev dækket til i 90'erne, været undersøgt flere gange, oplyser chef for Byudvikling i Odense Kommune Ellen Drost. Senest for seks år siden.

- Dengang lød vurderingen, at prisen ville være cirka 25 millioner kroner, siger hun og tilføjer:

- Antagelsen er, at det i dag vil være endnu dyrere.

Ellen Drost oplyser, at Banedanmark, som ejer tunnellen, har foretaget prisvurderingen.

- Vi har også spurgt vores egne driftsfolk, og de deler vurderingen af, at det vil koste rigtig, rigtig mange penge, siger hun.

Annonce

Vil skabe et nyt Nørrebro i Odense

Før sommerferien vedtog byrådet en udviklingsplan for et nyt Nørrebro-kvarter i Odense.

Planen skitserer, hvordan en fremtidig udvikling kan komme til at se ud:

Med en indsnævring af Thomas B. Thriges Gade fra fire til to spor.

Med en nedrivning af postterminalen ved banegården til fordel for nyt byggeri.

Og med massivt nybyggeri i området mellem jernbanen og havnen.

Der er ikke sat årstal på, hvornår planen skal være realiseret.

S-politiker: Ærgerligt

Fra rådmand for by- og kultur Jane Jegind (V) lyder en klar afvisning af, at en genåbning kan komme på tale, når prisen er så høj.

By- og kulturudvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S) erkender også, at det ser svært ud.

- Det stiller ikke sagen så godt, siger han og kalder det "ærgerligt".

- Det vil være svært at få forståelse for blandt borgerne at bruge 25 millioner kroner på det her, mens vi skal spare på så meget andet, konstaterer han.

S-politikeren har dog ikke helt opgivet håbet.

For Park Street Nordicom, der ejer postterminalen nord for jernbanen, som der er planer om at udvikle med nye boliger, kan måske se fidusen i at få tunnellen genåbnet, så der skabes en gå- og cykelforbindelse. På den måde kan private penge måske være et muligt svar, påpeger Anders W. Berthelsen.

- Men det kræver selvfølgelig, at Park Street Nordicom også er klar med finansiering. Kommunen kan ikke finde 25 millioner kroner til det. Og vi kan heller ikke finde et beløb, der bare ligner 25 millioner kroner, siger han.

Vil undersøge selv

For nuværende vil Park Street Nordícom ikke drage nogen konklusion i forhold til, om en genåbning af tunnellen, der kræver egenfinansiering fra selskabets side, kan komme på tale.

Men muligheden for at give cyklister og fodgængere en ekstra adgang ind mod centrum under togbanen fra området ved postterminalen, som der er tanker om at rive ned og erstatte med nybyggeri, er ikke afskrevet på forhånd, lyder det fra projektchef Carsten Nørregaard Laursen.

Park Street Nordicom vil i første omgang hyre sine egne ingeniører til at lave en mere præcis vurdering af, hvordan - og til hvilken pris - den gamle Nørrebro Tunnel kan vækkes til live.

- Jeg regner med, at vi ved mere i løbet af nogle måneder, siger Carsten Nørregaard Laursen.

Billedet her giver et indtryk af, hvor Nørrebro Tunnel er placeret i forhold til den nyere viadukt ved Thomas B. Thriges Gade i højre side af billedet. Vejen nederst i billedet er Østre Stationsvej, som den så ud i 1965, hvor billedet er taget. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce