Annonce
Odense

Prisen er hemmelig: Lukket plejecenter i Odense er solgt

Foto/Illustration: Michael Bager/Leif Nørmark
En ukendt investor har købt Hjallese Plejecenter af Odense Kommune til en ikke oplyst pris. Ifølge salgsmaterialet var den vejledende salgspris på 27 millioner kroner, men der var ingen mindstepris. Købet er betinget af, at en lokalplan falder på plads inden 2021.

Hvem der har købt Hjallese Plejecenter af Odense Kommune, til hvilken pris og til hvilket formål er endnu uvist. Men et faktum er det, at det omstridte plejecenter er solgt lige omkring årsskiftet, og at de 25 procent af købesummen, som skulle betales senest 14 dage efter købstilbuddet blev accepteret, er indbetalt. Det oplyser Odense Kommune.

Det er imidlertid også noget nær det eneste, kommunen kan oplyse på nuværende tidspunkt, fordi salget er betinget af, at en lokalplan falder på plads senest i november 2021. Først når en ny lokalplan er vedtaget, skal køberen betale den sidste del af købesummen og kan overtage ejendommen endeligt. Den nye ukendte køber har nu et halvt år til at levere skitser, så arbejdet med en ny lokalplan kan begynde.

Plejecentret var udbudt til salg uden mindstepris med budfrist allerede per 1. december sidste år, men buddene var ikke store nok, hvorefter kommunen satte endnu en budrunde i gang - denne gang med en vejledende salgspris på 27 millioner kroner.

Det er helt almindeligt, at kommunen ikke oplyser, hvem der har købt en ejendom, og hvad man har fået for den, forklarer Pia Bay, der er kontorchef i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

- Kommunen har pligt til at behandle pris, handelsvilkår og andet fortroligt, indtil handlens vilkår er opfyldt fuldt ud. Det er af hensyn til - og for at beskytte både køber og sælger. Man vil sikre, at oplysninger om handlen ikke gøres offentligt tilgængelige, før vilkårene er opfyldt og køber dermed er fuldgyldig ejer af ejendommen, siger hun.

Annonce
Hjallese Plejecenter er solgt. Kommunen ejer fortsat bygningerne længst mod nord. Det vil sige den lave bygning ud mod Jacob Hansens Vej og den aflange bygning bagest til venstre i billedet. Foto: Michael Bager

Kommunen beholder noget

Hjallese Plejecenter lukkede sidste år, fordi opførelsen af et friplejecenter på Blækhatten - Tornbjerg Friplejehjem - betød, at kommunens behov for plejeboliger faldt. Det afstedkom en del protester i starten af 2019, men det lykkedes alligevel at lukke centret, finde nye boliger til alles tilfredshed og omplacere medarbejderne.

Det tidligere plejecenter, der ligger på Hjallesegade 30, blev opført i 1961 af Papirarbejdernes Stiftelse til plejepensionistlejligheder. Siden er lejlighederne ombygget til almene plejeboliger med eget bad og tekøkken. Centret består af 76 boliger med tilhørende areal til service.

Den offentlige vurdering af ejendommen er 28 millioner kroner og grundværdien er 1,7 millioner kroner, fremgår det af salgsmaterialet.

Odense Kommune sælger ikke alle bygninger og kvadratmeter, der hidtil har været en del af Hjallese Plejecenter, men beholder godt 1000 kvadratmeters servicearealer til at huse flere udekørende hjemmepleje-grupper, der i forvejen har deres deres base her.

Til salg har således været 5700 kvadratmeter plus tilhørende udenomsarealer.

Hjallese Plejecenter indeholder 76 plejeboliger med tilhørende bad og tekøkken. Bygningerne er opført i 1961 af Papirarbejdernes Stiftelse til plejepensionistlejligheder. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Hjallese Plejecenter ligger på Hjallesegade 30, Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce