Annonce
Kerteminde

Pris til lokalpolitisk blæksprutte: - Lena kæmper for den gode tone i debatten

Det var en glad Lena Bækholm, der modtog prisen mandag aften af De Konservative i Kerteminde. Foto: Steffen Stampe
Lena Bækholm modtog mandag aften De Konservatives nye initiativ "Vi C'er dig-prisen" for sit engagement i Facebook-gruppen "Det Politiske Liv i Kerteminde Kommune."

Langeskov: Som en edderkop bag spindelvævet sidder hun i en afgørende rolle i Langeskov Borgerforening. Når Langeskov Kræmmermarked løber af stabelen hver sommer, holder hun snor i finanserne, og som administrator af Facebook-gruppen "Det Politiske Liv i Kerteminde Kommune" sørger hun for at ingen drukner, når bølgerne går højt i debatten.

Og det var præcist det store engagement i den politiske Facebook-gruppe, der mandag aften gjorde Lena Bækholm til den første modtager af "Vi C'er dig-prisen," som blev overrakt ved De Konservatives nytårskur i Skovpavillionen i Kerteminde.

- Lena Bækholm modererer Facebook-gruppen og sørger for, at der altid er en god og ordentlig tone og saglighed. Det fortjener en stor cadeau og anerkendelse, lyder det fra De Konservatives formand Christian Bonde Wejergang.

Annonce
Fra venstre Klavs Norup Lauridsen, Lena Bækholm og Christian Bonde Wejergang. Foto: Steffen Stampe

Mere fokus på det positive

Både den konservative nytårskur og borgerprisen er et nyt tiltag. Prisen sætter fokus på de borgere i kommunen, der gør en stor forskel bag facaden.

- Vi vil gerne gerne anerkende nogle af de borgere, vi har i vores kommune, som ikke altid bliver set, men som sidder i baggrunden og gør et stort stykke arbejde. Samtidig synes vi, det er ærgerligt, at der altid er fokus på det negative, og vi vil gerne sætte mere fokus på det positive, fortæller Christian Bonde Wejergang.

Den politiske Facebook-gruppe blev startet op i efteråret 2017 og har i dag 1412 medlemmer. Det var en glad Lena Bækholm, der mandag aften modtog prisen:

- Jeg er vildt beæret. Mange tak for anerkendelsen. Det betyder selvfølgelig noget, at man alligevel bliver set, sagde hun og modtog efterfølgende et bragende bifald fra den store forsamling på omkring 80 fremmødte.

Foto: Steffen Stampe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce