Annonce
Nyborg

Pris for terrorsikring af torv: Tre millioner kroner

Torvet, hvor der ofte er mange mennesker samlet - her til TV2 Charlies "Rockshow" - skal sikres mod terror. Foto: Mogens Rasmussen
Planer om at benytte det "nye" torv ved rådhuset i Nyborg til arrangementer, hvor mange mennesker samles, kræver investering i sikkerhed.

Nyborg: Når byens borgere i fremtiden samles til store arrangementer på Torvet i Nyborg, følger der en ekstraregning på tre millioner kroner for terrorsikring med.

Torvet er en del af projektet, der skal genskabe historien om Nyborg Slot og gøre det til en national turistattraktion.

Det er også tanken at benytte det "nye" torv til events og arrangementer med tusinder af mennesker.

Og hvor mange mennesker er samlet, følger risikoen for terrorangreb - og en pligt for kommunen til at sikre pladsen - med.

- Det er et krav fra myndighederne, at arrangementer, hvor der er samlet et stort antal mennesker, er sikret mod terror, forklarer vicekommunaldirektør og teknik- og miljøchef i Nyborg Kommune, Søren Møllegaard.

Annonce

Skal hindre angreb

Der er ingen specifikke krav til terrorsikringen af arrangementer og pladser, hvor mange mennesker er samlet.

Men i PET's (Politiets Efterretningstjeneste) vejledninger er det understreget, at terrorsikringens primære formål er at forhindre angreb på menneskemængden med køretøjer.

Og det tager Nyborg Kommune nu konsekvensen af.

Terrorsikringen af Torvet er således skrevet ind i udkastet til en handleplan for den fremtidige indretning af den gamle bykerne.

Og her er der valgt en tre millioner kroner dyr løsning med automatiserede pullerter, der kan køres op og ned i belægningen.

- De kan også benyttes, når vi har brug for at spærre Torvet for biltrafik, så det er en god og praktisk løsning, fastslår Søren Møllegaard.

Det "nye" torv i Nyborg ventes at stå klar i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce