Annonce
Indland

Prins Henriks bisættelse gav underskud hos kongehuset

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kongehusets udgifter steg sidste år, hvor prins Henriks sygdom, død og bisættelse spillede ind.

Der var ikke helt balance i kongehusets økonomi i 2018.

Kongehuset havde indtægter fra staten på 81,6 millioner kroner, men der blev brugt flere penge, og samlet endte det med et minus på 1,6 millioner kroner.

Det viser kongehusets regnskab, der er offentliggjort torsdag.

Underskuddet skyldes blandt andet, at kongehuset havde ekstraordinære udgifter i forbindelse med prins Henriks sygdom, død og bisættelse.

Prins Henrik døde 13. februar 2018, 83 år gammel og blev bisat en uge senere fra Christiansborg Slotskirke.

Desuden har der været udgifter til kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Han rundede det skarpe hjørne 26. maj sidste år.

Desuden har der været udgifter til statsbesøg fra Frankrig og et aftenselskab for regeringen, Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Kongehuset skriver i regnskabet, at der er blevet skåret i staben af ansatte efter prins Henriks død. Det har været med til at begrænse underskuddet.

Omkring to tredjedele af kongehusets udgifter går til personale.

Derudover er der blandt andet udgifter til drift af bygninger, repræsentation, inventar, køkken, vaskeri, kørsel og de mange medaljer, som dronning Margrethe hvert år uddeler.

I 2018 var der 91 fuld- og deltidsansatte ved dronningens hof.

I 2019 forventer kongehuset, at der vil være balance mellem indtægter og udgifter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce