Annonce
Indland

Prins Henrik køres ad omveje til Christiansborg Slotskirke

Prins Henrik, der tirsdag sov stille ind, køres torsdag med rustvogn til Amalienborg.

Programmet for prins Henriks sidste dage er en smule utraditionelt, vurderer lektor i historie.

Prins Henrik indleder torsdag sin sidste rejse til lyden af 81 kanonskud fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og Kronborg Slot i Helsingør.

Båren køres herefter i rustvogn fra Fredensborg Slot til Amalienborg. Kongefamilien kører med i kortegen.

Ruten går blandt andet over Kongevejen, Trianglen og Esplanaden.

Torsdagens endestation på Amalienborg er egentlig unødvendig på vejen til Christiansborg Slotskirke, hvor bisættelsen skal stå, mener Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor i dansk historie ved Københavns Universitet.

Det skyldes dog, at prinsen ikke skal begraves i Roskilde Domkirke og derfor ikke får en procession - et højtideligt optog - hertil, vurderer han.

- Hvis det hele havde været mere normalt, så skulle han have været til Roskilde, og så ville man have haft en procession fra Slotskirken dertil.

- Det har vi jo ikke - og så får vi en miniprocession fra Amalienborg til slotskirken, forklarer han.

Prins Henrik ønskede ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke.

I stedet skal han kremeres, hvorefter den ene halvdel af asken skal spredes ud over de danske farvande. Den anden halvdel skal stå i en urne i slotshaven ved Fredensborg Slot.

Fredag transporteres båren fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke, hvor prinsen skal ligge på castrum doloris, som betegner en forhøjning, hvorpå en lukket ligkiste stilles til offentlig skue.

Det sker for at give folket mulighed for at sige farvel, forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

- Hvis han lå på slottet, ville han være i den eksklusive, kongelige privatsfære.

- På castrum doloris i Slotskirken kan alle komme, så det er en form for åbenhed, forklarer han.

Prins Henrik, der tirsdag klokken 23.18 sov stille ind, bisættes tirsdag 20. februar.

Her deltager kun den nærmeste familie, hvilket ifølge Sebastian Olden-Jørgensen adskiller sig fra normen, når man sender en kongelig videre.

Kongehuset har ikke oplyst prins Henriks dødsårsag, men det har tidligere været meldt ud, at prinsen havde en godartet svulst i venstre lunge.

Han var efterfølgende i behandling for en lungeinfektion.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce