Annonce
Udland

Prins Harry: Der var ikke andre muligheder end et brud

Jeremy Selwyn/Ritzau Scanpix
I skal høre sandheden fra mig. Ikke som prins eller hertug men som Harry, siger dronning Elizabeths barnebarn.

Det volder den britiske prins Harry "stor sorg, at det er endt på den måde", at han og hans hustru, Meghan, har foretaget et delvist brud med det britiske kongehus.

Det siger prinsen på et møde for velgørenhed søndag ifølge tv-kanalen Sky News.

Han fortæller videre, at det var en beslutning, der ikke var nem at tage, men at der ikke var andre muligheder.

Lørdag kom det frem, at Harry og Meghan - hertugen og hertuginden af Sussex - fratages de titler og roller, som de har udfyldt som en del af den royale familie, og at de giver afkald på deres apanage.

Harry, der er afdøde prinsesse Dianas yngste søn, siger, at han ønsker at leve et mere fredeligt liv.

- Før jeg begynder, så må jeg sige, at jeg kun kan tænke mig til, hvad I har hørt eller måske læst de seneste dage, siger han til tilhørerne, der er mødt op til en middag i London for den velgørende organisation Sentebale.

- Så jeg ønsker, at I skal høre sandheden fra mig, så meget som jeg nu kan dele med jer - ikke som prins eller hertug, men som Harry. Den samme person, som mange af jer har set vokse op over de sidste 35 år, men i dag med et klarere perspektiv.

- Storbritannien er mit hjem og stedet, jeg elsker. Det vil aldrig ændre sig.

- Jeg er vokset op med en følelse af støtte fra mange af jer, og jeg iagttog jer, da I tog imod Meghan med åbne arme, og I så mig finde den kærlighed og lykke, jeg havde håbet på hele mit liv.

- Og endelig, som den yngste søn af Diana, så blev jeg smedet sammen (med Meghan, red.). Hurra.

Prinsesse Diana blev dræbt i en bilulykke i Paris i 1997 med paparazzofotografer efter sig.

- Da jeg mistede min mor for 23 år siden, tog I mig under jeres vinger. I har taget jer af mig i lang tid, men medierne kan være en kraftfuld magtfaktor. Mit håb er, at vi en dag kan være en fælles støtte for hinanden, siger han.

Harry ventes i den kommende uge at slutte sig til Meghan og deres søn, Archie, på en ferieø nær Vancouver i det sydvestlige Canada.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce