Annonce
Udland

Presset EU-kandidat anklager S-politiker for politisk spil

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Sylvie Goulard er tiltænkt et vigtigt EU-job, men hun er kommet i grim modvind i EU-Parlamentet under høring.

Sylvie Goulard, som er kandidat til jobbet som EU-kommissær for indre marked og tiltænkt et nært samarbejde med Margrethe Vestager, får en tur på grillen i Europa-Parlamentets fagudvalg onsdag.

Den franske politiker er den eneste af 26 kandidater, som har en verserende sag hos EU's svindeljægerkontor (Olaf), og den forfølger hende under hele høringen i de fagudvalg, som har ansvaret for at stille de kritiske spørgsmål.

Den danske parlamentariker Christel Schaldemose (S) borer i Olaf-sagen og minder Goulard om, at hun selv har siddet og stillet kritiske spørgsmål til kommende EU-kommissærer - i 2014 til Pierre Moscovici.

- Man skal ikke blande tingene sammen. Det, de har gang i nu, er mere et politisk spil, siger Goulard.

Umiddelbart forinden lød det til et fransk medlem af EPP-gruppen:

- Jeg har overholdt fransk lovgivning, og jeg vil også gerne bede dem respektere, at man er uskyldig, indtil andet er bevist.

Sagen handler om ansættelse af assistenter for EU-penge. Hun har betalt penge - 45.000 euro - tilbage til EU-Parlamentet.

Mange parlamentarikere vender tilbage til det faktum, at franskmanden forlod sit daværende job som fransk forsvarsminister efter blot en måned på grund af samme sag i 2017.

At hun trådte tilbage dengang skyldes, siger hun, at der i Frankrig siden 1990'erne har været præcedens for, at en minister træder tilbage, når der er en reel sag - uanset spørgsmålet om skyld.

Høringen af Sylvie Goulard kom i det hele taget til at handle mere om hendes økonomiske fortid og mulige interessekonflikter snarere end indholdet i det måske kommende job.

- Jeg er meget overrasket over de spørgsmål, jeg får i dag, siger hun.

Fra 2013 til 2016 var hun ansat i den amerikanske tænketank Berggruen Institute, hvor hun modtog 75.000 kroner om måneden.

- Jeg er ked af, at disse beløb er offentliggjort, for hvis noget er lovligt, hvorfor taler man så om det flere år senere, siger Goulard.

Det provokerer mange spørgere under høringen, at hun passede dette arbejde, mens hun var medlem af EU-Parlamentet.

- Man kan ikke bare komme med en en løs beskyldning uden at komme med beviser for det. Jeg arbejdede for en tænketank, og måske er du ikke glad for det, da du ikke støtter de samme idéer, siger Goulard til en spørger.

Hvornår Olaf kommer med en afgørelse, vides ikke. Men den franske politiker er nu den eneste, som fortsat undersøges af Olaf, efter at flere andre kandidater er blevet frikendt af EU-kontoret den seneste uge.

Goulard skal ifølge kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen arbejde tæt sammen med Vestager. De to skal i løbet af tre måneder komme med et udspil på det digitale område.

For Vestager var Goulard desuden den direkte forbindelse til den franske præsident, Emmanuel Macron, da danskeren en overgang var mulig kandidat til jobbet som formand for EU-Kommissionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce