Annonce
Debat

Presset til at præstere. Vi er pinlige, hvis vi ikke er perfekte

Det har jeg tit hørt: "Er du til piger?" og "Hvorfor er du så kedelig?" Hørt, fordi jeg ikke ville drikke hjernen ud og snave med en masse tilfældige mennesker. I dag går vores ungdomskultur ud på: Drik, snav og bol. Når vi ikke er til fester, bruger vi tiden på de sociale medier og har nærmest fået ind med modermælken, at livet er perfekt. Du må i hvert fald kun vise det perfekte! Du kan enten vælge at stå på perronen eller stige på toget. Være en del af fællesskabet, eller blive set anderledes på! Jeg finder det faktisk en smule stødende, at jeg skal blive spurgt, om jeg er til piger - ikke fordi jeg har noget imod homoseksuelle, overhovedet - men at få at vide, at folk tænker, at fordi du ikke vil snave med en dreng, må du være til piger. Jeg tænker og mener bare, at der er en masse “in between steps”. Vi er jo ikke alle lige fremme i skoene.

Personligt er jeg nok også lidt konservativ på det punkt, jeg vil helst gerne vente på “the one and only”. Eller i hvert fald bare kende personen. Ikke for at være hellig eller noget, jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har været fuld, og jeg har lavet noget lort. Men det, som mange ikke ve,d er, at jeg kun gjorde det, fordi jeg var i en rigtig dårlig periode i mit liv, kæmpede med en masse problemer. Så grunden til, at jeg egentlig blev fuld, var, fordi jeg ville vise alle, at jeg havde det “ih og åh, så godt” og at jeg havde ingen problemer. På det tidspunkt havde jeg også brug for, at der var nogle, der ville lytte til mig, og jeg følte, at den eneste måde, jeg fik et talerør var ved at være en del af centrum til festerne. Egentlig havde jeg bare brug for nogle til at lytte og støtte mig. Men fortryder jeg det nu? I dén grad, og jeg vil også sige, at efter det, som er sket, er jeg begyndt at lytte til mig selv. Jeg drikker ikke; hvis jeg gør, så smager jeg hos folk - og det synes de er meget besynderligt, når jeg så tager med til fester. Men jeg kan mærke i mig selv, at det er bedre. Jeg har oplevet det, jeg har brug for - for nu. Det kan være, der kommer en dag, hvor jeg får lyst igen?

Udover det mener jeg også, at vi unge har en tendens til ikke at bryde tabuerne. Jeg tror, at mange tænker, at vi er generation, der bryder alle tabuer - det kan jeg så sige, at det er vi ikke. Jeg synes, det noget af det mest pinlige, når man skal have seksualundervisning, men også bare noget så simpelt som at fortælle mine venner, hvad der presser mig. Vi synes, det er flovt. Nu til dags vil vi ikke engang gå i bad efter idræt, fordi vi er blevet så kropsforskrækkede. På de sociale medier fylder perfekte kroppe: Flade maver, tynde ben og en fitness røv. Hvad med alle os andre? Alle os med lidt ekstra på sidebenene - hører vi bare ikke til - eller hvordan? Er vi en skændsel for de sociale medier? Får vi færre likes, fordi vi ser mindre godt ud?

Som mange nok har hørt i medierne, er de unge nu til dags presset til at præstere. Præstationsangst. Igen en ting, vi ikke snakker om ung til ung. Vi står op og tager et filter på, som kun fremhæver det gode. Når vi så kommer hjem, kan vi fjerne filteret og lade følelserne få frit spil. Stress, tårer og snot. Vi føler, at alle har forventninger til os. Familien, venner og staten. Men egentlig er det nok mest os selv? Vi er alle blevet til 12-tals elever, og hvis man får 7, er helvede løs! Man føler sig mindre værd og dårlig. Hvilket jo er helt absurd; 7 er helt okay - og det skal vi unge lære. Hvis du får 7, har du stadig en fremtid! Rolig! Vi skal huske at stoppe op og sige til os selv “Vi er gode nok”. Vi er gode nok, og vi skal turde være os selv. Turde stå ved vores fejl og mangler, fordi det er dem, der gør os unikke. Husk at se det gode i dig selv og andre. Hvor dejlig ville verden ikke være, hvis vi så det gode i alle? Hvis vi så det gode i dem, der er anderledes end os selv.

Annonce
Sofie Voldby Olesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce