Annonce
Debat

Presset til at præstere. Vi er pinlige, hvis vi ikke er perfekte

Det har jeg tit hørt: "Er du til piger?" og "Hvorfor er du så kedelig?" Hørt, fordi jeg ikke ville drikke hjernen ud og snave med en masse tilfældige mennesker. I dag går vores ungdomskultur ud på: Drik, snav og bol. Når vi ikke er til fester, bruger vi tiden på de sociale medier og har nærmest fået ind med modermælken, at livet er perfekt. Du må i hvert fald kun vise det perfekte! Du kan enten vælge at stå på perronen eller stige på toget. Være en del af fællesskabet, eller blive set anderledes på! Jeg finder det faktisk en smule stødende, at jeg skal blive spurgt, om jeg er til piger - ikke fordi jeg har noget imod homoseksuelle, overhovedet - men at få at vide, at folk tænker, at fordi du ikke vil snave med en dreng, må du være til piger. Jeg tænker og mener bare, at der er en masse “in between steps”. Vi er jo ikke alle lige fremme i skoene.

Personligt er jeg nok også lidt konservativ på det punkt, jeg vil helst gerne vente på “the one and only”. Eller i hvert fald bare kende personen. Ikke for at være hellig eller noget, jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har været fuld, og jeg har lavet noget lort. Men det, som mange ikke ve,d er, at jeg kun gjorde det, fordi jeg var i en rigtig dårlig periode i mit liv, kæmpede med en masse problemer. Så grunden til, at jeg egentlig blev fuld, var, fordi jeg ville vise alle, at jeg havde det “ih og åh, så godt” og at jeg havde ingen problemer. På det tidspunkt havde jeg også brug for, at der var nogle, der ville lytte til mig, og jeg følte, at den eneste måde, jeg fik et talerør var ved at være en del af centrum til festerne. Egentlig havde jeg bare brug for nogle til at lytte og støtte mig. Men fortryder jeg det nu? I dén grad, og jeg vil også sige, at efter det, som er sket, er jeg begyndt at lytte til mig selv. Jeg drikker ikke; hvis jeg gør, så smager jeg hos folk - og det synes de er meget besynderligt, når jeg så tager med til fester. Men jeg kan mærke i mig selv, at det er bedre. Jeg har oplevet det, jeg har brug for - for nu. Det kan være, der kommer en dag, hvor jeg får lyst igen?

Udover det mener jeg også, at vi unge har en tendens til ikke at bryde tabuerne. Jeg tror, at mange tænker, at vi er generation, der bryder alle tabuer - det kan jeg så sige, at det er vi ikke. Jeg synes, det noget af det mest pinlige, når man skal have seksualundervisning, men også bare noget så simpelt som at fortælle mine venner, hvad der presser mig. Vi synes, det er flovt. Nu til dags vil vi ikke engang gå i bad efter idræt, fordi vi er blevet så kropsforskrækkede. På de sociale medier fylder perfekte kroppe: Flade maver, tynde ben og en fitness røv. Hvad med alle os andre? Alle os med lidt ekstra på sidebenene - hører vi bare ikke til - eller hvordan? Er vi en skændsel for de sociale medier? Får vi færre likes, fordi vi ser mindre godt ud?

Som mange nok har hørt i medierne, er de unge nu til dags presset til at præstere. Præstationsangst. Igen en ting, vi ikke snakker om ung til ung. Vi står op og tager et filter på, som kun fremhæver det gode. Når vi så kommer hjem, kan vi fjerne filteret og lade følelserne få frit spil. Stress, tårer og snot. Vi føler, at alle har forventninger til os. Familien, venner og staten. Men egentlig er det nok mest os selv? Vi er alle blevet til 12-tals elever, og hvis man får 7, er helvede løs! Man føler sig mindre værd og dårlig. Hvilket jo er helt absurd; 7 er helt okay - og det skal vi unge lære. Hvis du får 7, har du stadig en fremtid! Rolig! Vi skal huske at stoppe op og sige til os selv “Vi er gode nok”. Vi er gode nok, og vi skal turde være os selv. Turde stå ved vores fejl og mangler, fordi det er dem, der gør os unikke. Husk at se det gode i dig selv og andre. Hvor dejlig ville verden ikke være, hvis vi så det gode i alle? Hvis vi så det gode i dem, der er anderledes end os selv.

Annonce
Sofie Voldby Olesen
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce