x
Annonce
Læserbrev

Presser normeringerne institutionerne til at bruge frivillige?

Rigtig mange af institutionerne er presset, og måske det er derfor, at de søger frivillige.

Normeringerne i Nyborg kommune ligger på 1 til 3,1 børn i vuggestuen og 1 til 6,2 børn i børnehaven.

Det er fantastisk. Problemet er bare, at det er så misvisende, som det overhovedet kan være. I disse statistikker er alle personer nemlig talt med. Lige fra køkkenpersonalet til seniorjobbere.

De reelle normeringer i børnehaven er 1 til 7,5-10,5 børn, men hvis det da bare var det. Vikarbudgettet i institutionerne er latterligt lavt og rækker til ingenting!

Når der er ferie, sygdom, afspadsering, barsel, møder mm. er normeringen endnu dårligere, og pædagogerne ender med at stå alene med en hel gruppe børn.

Der er ikke et tal for vuggestuerne, men har kendskab til en vuggestue, hvor der er 34 børn og ni voksne rør frokost. Efter frokost er de kun fem voksne.

Det er på tide at man får øjnene for vores normeringer!

Brug nu de reelle tal. Det er vores børn. Børn i deres mest følsomme alder, hvor der dannes byggesten til, hvem de bliver som mennesker. Det er så vigtigt, at børnene trives, udvikler sig både motorik og mentalt. At de ikke får børnestress, der kan påvirke evnen til at tage initiativ, træffe beslutninger, være robuste og agere selvstændigt.

Det er dem der er vores fremtid. Hvorfor er det vi så ligeglade med dem? Disse tal viser nemlig ikke andet!

Frivillige kan give noget på andre steder som institutioner kan besøge og få nogle andre indtryk, end dem de får i institutionerne og med pædagogerne. Men det kræver, at normeringerne er til det, så man kan komme ud af huset!

Foto: Mogens Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce