Annonce
Erhverv

Presser lejen ned: Flere butikker står tomme på Fyn

Efter halvandet år med uafbrudt fremgang på Fyn, så er antallet af tommer butikker steget i tre kvartaler i træk. Foto: Mads Jensen/Scanpic

Antallet af ledige butikslokaler stiger igen, og det presser prisen ned på de fynske lejemål - ikke mindst i byerne uden for Odense.

Det går den forkerte vej på Fyn i forhold til resten af landet. I hvert fald, hvis man skal måle på antallet af ledige kvadratmeter i detailhandlen. Efter mere end halvandet års fremgang med færre tomme butikker, går udviklingen nu den modsatte vej, og dermed blev 2017 året, hvor udviklingen vendte efter flere års fremgang. Det fortæller Simon Birch Skou fra Ejendomstorvet.dk.

- Som tallene ser ud nu, kan vi konstatere, at der bliver annonceret efter flere butikker på Fyn i forhold til resten af landet, hvor udviklingen har været mere jævn, siger han.

På Fyn stod 5,6 procent af lokalerne tomme ved indgangen til fjerde kvartal 2017. Det er en stigning på 4,7 procent i forhold til første kvartal, og dermed har Fyn fået flere tomme butikslokaler gennem tre kvartaler i træk.

Ejendomstorvet er en forening af alle erhvervsmæglere, og samtidig repræsenterer siden også de største ejendomsejere og kapitalfonde. Statistikken ser på udbudte kvadratmeter i forhold til den byggemasse, der er inden for detailhandel, og tallene opgøres i et markedsindeks for hvert kvartal.

Annonce

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred.

Morten Nielsen, Ejendomsmægler, EDC

Stiger uden for Odense

I faktiske tal betyder stigningen, at udbuddet af ledige butikslokaler i løbet af 2017 steg med cirka 12.000 kvadratmeter. Og det har presset priserne. Ikke mindst i yderområderne hvor niveauet for lokaleleje ligger 16 procent lavere end for et år siden. For selv om Odense med 122 ledige lejemål tegner sig for hovedparten af de tomme lokaler, så er det ikke her, man skal lede efter stigningen. Det mener Morten Nielsen, der ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn.

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred. En del af det skyldes den stigende internethandel, og de gode placeringer giver altid en topleje - uanset om det er gode eller dårlige tider. For det er en kritisk masse, siger han.

En god placering er ifølge ejendomsmægleren typisk strøgplaceringer. Men store indfaldsveje og trafikale knudepunkter er også attraktive.

Mere nybyggeri

- Hvis man tager de fynske briller på, så ligger tilbagegangen ikke i de største byer. Èn af årsagerne kan blandt andet være, at Kiwi er forsvundet fra landkortet. Og selv om Netto har overtaget en del af lejemålene, så har de ikke sat sig på alle lokalerne. Hver gang sådan et lejemål står tomt, så giver det et sted mellem 800 og 1000 ledige kvadratmeter, og alle de lokaler er ikke fyldt op af noget andet endnu, siger mægleren og fortsætter:

- Kiwi-kæden var typisk kendt for at placere sine butikker ude i periferien. Og selv om det ikke er klippefast, så tror jeg, at det er en stor del af forklaringen, siger mægleren.

Men noget af ændringen skyldes også, at der bygges nyt, vurderer Morten Nielsen.

- I Odense flytter Netto ind i nybyggeriet på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade, hvor der egentlig skulle have ligget en Kiwi. Og det giver ledige kvadratmeter i butikkens gamle areal på den anden side af krydset, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce