Annonce
Erhverv

Presser lejen ned: Flere butikker står tomme på Fyn

Efter halvandet år med uafbrudt fremgang på Fyn, så er antallet af tommer butikker steget i tre kvartaler i træk. Foto: Mads Jensen/Scanpic

Antallet af ledige butikslokaler stiger igen, og det presser prisen ned på de fynske lejemål - ikke mindst i byerne uden for Odense.

Det går den forkerte vej på Fyn i forhold til resten af landet. I hvert fald, hvis man skal måle på antallet af ledige kvadratmeter i detailhandlen. Efter mere end halvandet års fremgang med færre tomme butikker, går udviklingen nu den modsatte vej, og dermed blev 2017 året, hvor udviklingen vendte efter flere års fremgang. Det fortæller Simon Birch Skou fra Ejendomstorvet.dk.

- Som tallene ser ud nu, kan vi konstatere, at der bliver annonceret efter flere butikker på Fyn i forhold til resten af landet, hvor udviklingen har været mere jævn, siger han.

På Fyn stod 5,6 procent af lokalerne tomme ved indgangen til fjerde kvartal 2017. Det er en stigning på 4,7 procent i forhold til første kvartal, og dermed har Fyn fået flere tomme butikslokaler gennem tre kvartaler i træk.

Ejendomstorvet er en forening af alle erhvervsmæglere, og samtidig repræsenterer siden også de største ejendomsejere og kapitalfonde. Statistikken ser på udbudte kvadratmeter i forhold til den byggemasse, der er inden for detailhandel, og tallene opgøres i et markedsindeks for hvert kvartal.

Annonce

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred.

Morten Nielsen, Ejendomsmægler, EDC

Stiger uden for Odense

I faktiske tal betyder stigningen, at udbuddet af ledige butikslokaler i løbet af 2017 steg med cirka 12.000 kvadratmeter. Og det har presset priserne. Ikke mindst i yderområderne hvor niveauet for lokaleleje ligger 16 procent lavere end for et år siden. For selv om Odense med 122 ledige lejemål tegner sig for hovedparten af de tomme lokaler, så er det ikke her, man skal lede efter stigningen. Det mener Morten Nielsen, der ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn.

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred. En del af det skyldes den stigende internethandel, og de gode placeringer giver altid en topleje - uanset om det er gode eller dårlige tider. For det er en kritisk masse, siger han.

En god placering er ifølge ejendomsmægleren typisk strøgplaceringer. Men store indfaldsveje og trafikale knudepunkter er også attraktive.

Mere nybyggeri

- Hvis man tager de fynske briller på, så ligger tilbagegangen ikke i de største byer. Èn af årsagerne kan blandt andet være, at Kiwi er forsvundet fra landkortet. Og selv om Netto har overtaget en del af lejemålene, så har de ikke sat sig på alle lokalerne. Hver gang sådan et lejemål står tomt, så giver det et sted mellem 800 og 1000 ledige kvadratmeter, og alle de lokaler er ikke fyldt op af noget andet endnu, siger mægleren og fortsætter:

- Kiwi-kæden var typisk kendt for at placere sine butikker ude i periferien. Og selv om det ikke er klippefast, så tror jeg, at det er en stor del af forklaringen, siger mægleren.

Men noget af ændringen skyldes også, at der bygges nyt, vurderer Morten Nielsen.

- I Odense flytter Netto ind i nybyggeriet på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade, hvor der egentlig skulle have ligget en Kiwi. Og det giver ledige kvadratmeter i butikkens gamle areal på den anden side af krydset, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce