Annonce
Erhverv

Presser lejen ned: Flere butikker står tomme på Fyn

Efter halvandet år med uafbrudt fremgang på Fyn, så er antallet af tommer butikker steget i tre kvartaler i træk. Foto: Mads Jensen/Scanpic

Antallet af ledige butikslokaler stiger igen, og det presser prisen ned på de fynske lejemål - ikke mindst i byerne uden for Odense.

Det går den forkerte vej på Fyn i forhold til resten af landet. I hvert fald, hvis man skal måle på antallet af ledige kvadratmeter i detailhandlen. Efter mere end halvandet års fremgang med færre tomme butikker, går udviklingen nu den modsatte vej, og dermed blev 2017 året, hvor udviklingen vendte efter flere års fremgang. Det fortæller Simon Birch Skou fra Ejendomstorvet.dk.

- Som tallene ser ud nu, kan vi konstatere, at der bliver annonceret efter flere butikker på Fyn i forhold til resten af landet, hvor udviklingen har været mere jævn, siger han.

På Fyn stod 5,6 procent af lokalerne tomme ved indgangen til fjerde kvartal 2017. Det er en stigning på 4,7 procent i forhold til første kvartal, og dermed har Fyn fået flere tomme butikslokaler gennem tre kvartaler i træk.

Ejendomstorvet er en forening af alle erhvervsmæglere, og samtidig repræsenterer siden også de største ejendomsejere og kapitalfonde. Statistikken ser på udbudte kvadratmeter i forhold til den byggemasse, der er inden for detailhandel, og tallene opgøres i et markedsindeks for hvert kvartal.

Annonce

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred.

Morten Nielsen, Ejendomsmægler, EDC

Stiger uden for Odense

I faktiske tal betyder stigningen, at udbuddet af ledige butikslokaler i løbet af 2017 steg med cirka 12.000 kvadratmeter. Og det har presset priserne. Ikke mindst i yderområderne hvor niveauet for lokaleleje ligger 16 procent lavere end for et år siden. For selv om Odense med 122 ledige lejemål tegner sig for hovedparten af de tomme lokaler, så er det ikke her, man skal lede efter stigningen. Det mener Morten Nielsen, der ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn.

- Selv om lokalelejen er under pres, så er der ikke tale om et skred. En del af det skyldes den stigende internethandel, og de gode placeringer giver altid en topleje - uanset om det er gode eller dårlige tider. For det er en kritisk masse, siger han.

En god placering er ifølge ejendomsmægleren typisk strøgplaceringer. Men store indfaldsveje og trafikale knudepunkter er også attraktive.

Mere nybyggeri

- Hvis man tager de fynske briller på, så ligger tilbagegangen ikke i de største byer. Èn af årsagerne kan blandt andet være, at Kiwi er forsvundet fra landkortet. Og selv om Netto har overtaget en del af lejemålene, så har de ikke sat sig på alle lokalerne. Hver gang sådan et lejemål står tomt, så giver det et sted mellem 800 og 1000 ledige kvadratmeter, og alle de lokaler er ikke fyldt op af noget andet endnu, siger mægleren og fortsætter:

- Kiwi-kæden var typisk kendt for at placere sine butikker ude i periferien. Og selv om det ikke er klippefast, så tror jeg, at det er en stor del af forklaringen, siger mægleren.

Men noget af ændringen skyldes også, at der bygges nyt, vurderer Morten Nielsen.

- I Odense flytter Netto ind i nybyggeriet på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade, hvor der egentlig skulle have ligget en Kiwi. Og det giver ledige kvadratmeter i butikkens gamle areal på den anden side af krydset, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce