Annonce
Navne

Premiereaktuel teaterleder stoppede dansekarrieren på sit højeste: - I dag synes jeg, det er skrækkeligt at stå på en scene

Koreograf Sofie Christiansen, leder af Sart Danseteater. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg/Ritzau Scanpix
Det sydfynske Sart Danseteater, som i 2021 fejrer 10-årsjubilæum, premierer om få dage på Baggårdteatret med forestillingen "Hvis jeg bliver voksen". Kunstnerisk leder og koreograf Sofie Christiansen er selv vokset ud af rollen som en ekshibitionist forelsket i rampelyset - men hun danser stadig, dog mest når ingen ser på.

Sofie Christiansen lever af at opfinde nye måder at bevæge kroppe på. Engang var det hendes eget legeme, der slyngede sig rundt på utallige scener i til tider kompromisløse positioner - i dag er det andre danseres kroppe, der fortolker de scenerier, hun som koreograf og kunstnerisk leder af Sydfyns eneste danseteater, Sart Danseteater, udvikler i samarbejde med producent Anneline Köhler Juul.

Det gælder eksempelvis forestillingen "Hvis jeg bliver voksen", der har premiere på svendborgensiske Baggårdteatret lørdag 30. oktober 2021. Forestillingen er anden del af Sart Danseteaters forestillingstrilogi om alderdom, voksenliv og barndom; en trilogi, hvis første installation med blød fysik pirkede til et ungdomsridt, der - med forestillingens egne ord - er "latterligt som en vinkedelle".

- Sart er først og fremmest sanseligt danseteater. Når du oplever det, får følelserne lov til at slippe fri, og du kommer ud af intellektet. På den måde er dans fantastisk. Men dansen kan også lukke sig om sig selv og blive for de indviede. Det ønsker jeg ikke. Min mission er at få flere til at se dans. Og at skabe forestillinger, som publikum oplever er relevante for den tid, vi lever i, siger Sofie Christiansen.

Annonce

Gav koreografien plads

Sofie Christiansen er født og opvokset i Solrød Strand, men flyttede allerede som 17-årig først til Australien, dernæst til New York, hvor hun uddannede sig til danser. "Det var jo dér, det hele skete", forklarer hun. Og danse, det gjorde hun, alt hvad remmer og tøj kunne holde. Men et sted i kroppen boede også altid drømmen om at gøre noget andet med dansen.

- Jeg har nok altid haft en koreograf i maven. På et tidspunkt sagde ledelsen i det ensemble, jeg var tilknyttet, om jeg mon ikke bare skulle til at komme i gang med at koreografere. De gav mig en mulig platform at prøve kræfter på. Hen ad vejen begyndte jeg både at koreografere og producere, samtidig med at jeg stadig dansede, men det blev efterhånden vanskeligt at balancere mellem de forskellige roller og funktioner, og så tog jeg valget om at blive koreograf og underviser på fuld tid, fortæller Sofie Christiansen.

Hun uddyber:

- Jeg stoppede i praksis min dansekarriere, da den var nærmest på sit højeste. Jeg var kun 30 år på det tidspunkt og havde ellers syv-otte gode år foran mig som danser. Men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at give koreografien tid og plads.

Blå bog: Sofie Christiansen

Sofie Christiansen er født i 1970 og opvokset i Solrød Strand.

Hun er uddannet danser i New York og har arbejdet både med dans og koreografi på en lang række forestillinger. Hun har desuden startet danselinjen på Ollerup Gymnastikhøjskole og arbejdede i en årrække som højskolelærer.

Sofie Christiansen har boet mange år i København, inden hun for 14 år siden flyttede til Sydfyn med sin familie.

Hun bor i dag med sine to sønner på 14 og 18 år i et hus lige bag Vor Frue Kirke i Svendborg.

I 2011 stiftede Sofie Christiansen og veninden Anneline Köhler Juul Sart Danseteater. Med Sart har Sofie Christiansen sammen med et hold dygtige kunstnere skabt forestillinger som den Reumert-nominerede "Knud Romers ABC" og senest den anmelderroste forestilling "Hvis jeg bliver gammel", der spillede på Odense Teater i 2019.

Sofie Christiansen elsker at cykle og stå på rulleskøjter. Og så danser hun til alt lige fra elektronisk over folkemusik til klassisk musik.

Hun er med egne ord en "bypige", og hun er flittig gæst i teatre og ved koncerter. Den seneste forestilling, der betog hende, var klassikeren "Le Sacre du Printemps" fra 1975 af Pina Bausch. Forestillingen kunne for nylig  opleves på Østre Gasværk.

Karriereskiftet betød samtidig et brud med den magnetiske virkning, scenen dengang havde på den unge danser.

- På det tidspunkt elskede jeg scenen, jeg elskede at være på, at optræde. Det er sjovt, for i modsætning til dengang er jeg så lidt ekshibitionist i dag. Det der med at gå op på en scene og vise, hvad jeg kan, jamen, nu synes jeg, det er skrækkeligt, erkender Sofie Christiansen og slår en latter op.

Annonce

Masser af krop

Koreografien sendte Sofie Christiansen i alskens retninger - en del af dem indenfor tv-branchens mere kommercielle grene. Det satte, som hun siger det, hendes dansemission "lidt på hold".

Og selvom det var en sjov tid, var den også fortravlet i en sådan grad, at da hun og hendes kæreste, Søren, ventede deres første barn og skulle flytte sammen, blev hans flyttekasser stående i gangen i ugevis, uberørte. Sofie Christiansen havde faktisk ikke tid til at flytte sammen. Men så satte Søren foden ned, fortæller hun.

- Han sagde, at hvis det skulle være sådan her, så ville han ikke være med. Så det blev et vendepunkt, kan man sige. Jeg lagde nogle af mine projekter på hylden, og begyndte blandt andet i stedet at lave mere tv. Omtrent fire år senere blev jeg tilbudt at starte danselinjen på Ollerup Gymnastikhøjskole. Vi kendte ikke Sydfyn, men da vi kom herned, tænkte vi bare: 'Her er godt nok smukt', og så købte vi et hus på landet  og flyttede ind.

I begyndelsen kaldte vi det faktisk South Art, fordi vi tænkte, at vi skulle være internationale. Vi havde også en idé om, at der skulle være masser af krop!

Sofie Christiansen, kunstnerisk leder af SART Danseteater

Mens hun arbejdede som højskolelærer, mødte Sofie Christiansen en ny veninde: Anneline Köhler Juul. De havde begge børn i den samme børnehave og faldt i snak, især om kultur og den fornemmelse, de begge havde af, at der ikke rigtig var et miljø for danseteater i det sydfynske.

- Så sagde vi til hinanden - det var sikkert over et glas vin - at sådan et skulle vi da starte. Det gør vi da bare. Og det blev Sart Danseteater. I begyndelsen kaldte vi det faktisk South Art, fordi vi tænkte, at vi skulle være internationale. Vi havde også en idé om, at der skulle være masser af krop, afslører Sofie Christiansen med et smil.

Annonce

Spis min gris

Dette efterår fejrer de to danseteaterstiftere 10 år med Sart; år, der rigtignok har budt på masser af krop, masser af bevægelse, sansning - og dej.

- I begyndelse troede jeg jo bare, at folk ville tage imod mig med åbne arme her, men nej, nej. Folk i Svendborg gik ikke op i, hvor mange forestillinger jeg havde koreograferet, og hvor veletableret mit navn var i København. Så jeg skulle bevise mig selv, konstaterer Sofie Christiansen.

Hun fortsætter:

- Svendborg er en musikby og en sportsby, så Anneline og jeg spurgte os selv, hvad der mon skulle til, for at folk fik lyst til at putte endnu mere kultur, bare af en anden slags, på deres palette. Vi nåede frem til, at vi skulle lave noget med mad - alle folk kan relatere til mad. Sådan blev Sarts første forestilling, "Spis min gris", skabt.

Foto fra en af SART Danseteaters dej-forestillinger. Foto: Rico Feldfoss/PR

- Det var en forestilling, hvor danserne bevægede sig rundt i dej. Vi havde 70 kilo dej på scenen, og hver aften skulle vi banke det ned, fordi det gærede. Det var frygteligt. Så stod vi om søndagen og bagte brød af dejen, for den skulle jo ikke gå til spilde, og brødene gav vi til nogle søde grise ude i Vester Skerninge. Men sådan er det med Sart, vi roder os altid ud i omstændelige ting, erkender Sofie Christiansen.

Annonce

Loyalt publikum

"Spis min gris" blev et hit. Og Sofie Christiansen, Anneline Köhler Juul og fællesprojektet Sart mærkede lige så stille, hvordan sydfynboerne blev varme på idéen om et lokalt danseteater.

- Når folk først begynder at holde af én, så er de jo så loyale. I dag er der masser af mennesker, der kommer, hver gang vi laver en ny forestilling. Ligesom der er mange, der hjælper til, når vi søger rekvisitter eller lignende. Folk synes, det er spændende at involvere sig, være med. Sådan er det ikke i København, men det engagement får man her, fortæller Sofie Christiansen.

Af samme grund glæder hun sig til inden længe at præsentere Sarts nyeste forestilling for publikum. Men selvom hun som kunstnerisk leder i dag lader andre om at folde dansen ud på scenen, betyder det ikke, at dansen ikke længere er vigtig for hende. Tværtimod, understreger hun.

- Jeg danser stadig, bare for mig selv, og gerne dagligt. Nu, hvor det er efterår, går jeg ned til vandet om morgenen med flyverdragt og høretelefoner på, og så danser jeg. Dans er frihed. Folk burde danse hver eneste dag, synes jeg. Så ville vi ikke være så deprimerede.

Danseforestillingen "Hvis jeg bliver voksen" spiller på Baggårdteatret i Svendborg fra den 30. oktober til den 6. november 2021.

Annonce
OB For abonnenter

Det bliver jul igen i OB, men der mangler stadig store hårde pakker, som får alle til at smile bredt over højtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

92-årige Marie vil gerne have tredje vaccine-stik: - Det er en jungle at finde ud af, hvordan man får hjælp

Nordfyn For abonnenter

Fra frisør til politiker på fuld tid: - Nogle spurgte, om det ikke var dumt

Assens

Bilister kører stadig igennem vej, der er lukket: - Bilen har nok fået nogle skrammer, fordi standeren er lagt helt ned

OB

Sportschef Michael Hemmingsen om det kommende transfervindue: Vi vil forstærke os på specifikke positioner

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Strategisk' og 'speciel' beliggenhed: Nej tak til 30 nye boliger på tom campingplads

Kultur

- Vi snakkede aldrig om det hos os: Pårørende og skuespillere besøgte grave inden gallapremieren på 'Hvidstengruppen II'

Assens

Helnæs Kirke er ved at falde sammen og har været lukket i et år: Må holde gudstjeneste i forsamlingshuset

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Faaborg-Midtfyn

Palle Profet ramte plet: Sådan kunne han som den eneste forudse det nye byråd

Kerteminde For abonnenter

Fik uventet besøg: Fund i køkkenskabet sender 29-årig i fængsel

OB

Bashkim Kadrii fik endnu engang ikke sendt bolden i kassen: - Det er lidt noget lort, men det må jeg arbejde på

Annonce