Annonce
Udland

Præsident indkalder Frederiksen til budgetslagsmål i EU

Christian Hartmann/Reuters
Forsinkelser i aftale om EU-budget skaber tvivl om EU-programmer, advarer EU-præsident Charles Michel.

Det er nødvendigt snarest at finde et kompromis om EU's næste langtidsbudget, og derfor inviteres EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde 20. februar.

Det skriver EU-præsident Charles Michel i en invitation til EU-landenes ledere.

- Enhver forsinkelse vil medføre alvorlige praktiske og politiske problemer. Det vil skabe tvivl om videreførelsen af igangværende programmer og politikker. Det samme gælder nye programmer, skriver Michel i sin invitation.

Budgetforhandlinger i EU er altid langvarige og vanskelige. Denne gang er det imidlertid ekstra svært, da Storbritannien forlader samarbejdet. Det efterlader et hul i budgettet.

- Men jeg er også overbevist om, at vi med sund fornuft og beslutsomhed kan lande en aftale til fordel for alle europæere, skriver Michel.

Budgetperioden går fra 1. januar 2021 til 31. december 2027.

Danmark og en håndfuld andre medlemslande står stejlt på, at EU-budgettet ikke må overskride 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Andre EU-lande ønsker et markant større budget.

Danmark kræver desuden at få en rabat - igen. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forhandlede en sådan i 2013. Et stort flertal af EU-lande er imod rabatter.

Det er ikke kun budgetrammen, som EU-landene er uenige om. Spørgsmålet om, hvad man skal bruge milliarderne på, splitter også medlemmerne.

For medlemslande i Østeuropa er det vigtigt, at man ikke skærer i samhørighedspolitikken, hvis formål er at sikre en udligning af forskelle og uligheder i unionen.

Andre EU-lande vil fastholde størrelsen på landbrugsstøtten, mens også nye politikker føjes til.

EU-Kommissionen har i et oplæg til forhandlingerne foreslået et budget på 1,11 procent af bni, hvor landbrugsstøtte og samhørighedspolitik fylder cirka en tredjedel hver.

Danmark ønsker at skære i begge disse. I stedet ønsker et politisk flertal i Danmark at bruge flere penge på blandt andet klima, uddannelse, forskning og bevogtning af grænser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce