Annonce
Middelfart

Powerpop-kvintetten Suspects på banen igen efter genforeningskoncert

Suspects blev genforenet foran 100 publikummer på Walker for to år siden. Fredag den 24. januar vender de tilbage. Privatfoto
Bandet med den lokale optiker Benno Steen Jeppesen på tangenter giver koncert på Walker fredag den 24. januar.

Middelfart: Så begejstrede var publikum på Walker, da Suspects for to år siden blev genforenet efter 34 år, at de fem medlemmer har fået mod på mere.

Den 24. januar vender powerpop-kvintetten, som Fyens Stiftstidendes musik-redaktør Simon Staun tidligere har betegnet bandet, derfor tilbage til spillestedet.

Også denne gang er der tale om en koncert til fordel for Støtteforeningen for Ungdomshuset Walker. Og det er via støtteforeningens Facebook-side, at billeterne kan købes til 75 kroner plus gebyr.

Billetterne kan også købes på www.billetto.dk ved at søge på event.

Alternativt kan billetterne erhverves til 100 kroner ved døren. Koncerten starter klokken 20.30, dørene åbnes klokken 20.

Suspects blev dannet i Odense i 1979 af Per Jørgensen, guitar, og Ole Hedegaard, vokal og bas. De havde gennem flere år spillet sammen i andre orkestre fra Odense. De drømte om at danne deres eget orkester, som udelukkende skulle spille egne numre inspireret af Dire Straits og new wave-orkestre som Fischer Z, XTC og Elvis Costello.

De indrykkede en annonce i Fyens Stiftstidende, hvor de søgte medlemmer til projektet. Der var hurtigt bid, så de mødtes med Steen Larsen og Ulrik Ipsen, henholdsvis trommer og guitarist/keyboard, som de swingede med fra starten. De anbefalede en anden yderst kompetent keyboardmand, Benno Steen Jeppesen, som hurtigt viste sig at passe ind i flokken.

I dag er Per 67, Ole 66, Ulrik 60, Benno 63 og Steen 59 år.

De kom hurtigt i gang med at spille egne numre i en stil, som de dengang kaldte pop-wave, men som de i dag kategoriserer som power-pop.

www.suspects-reunion.dk kan man se fotos samt høre gamle og nye indspilninger.

Annonce
Suspects dengang og nu.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce