Annonce
Navne

Povl Høst-Madsen fylder 70 år

Povl Høst-Madsen er blandt andet kendt som den ene halvdel af Ekstra Bladets legendariske bagside Madsen & Madsen. Nu fylder den farverige journalist 70 år.

København:I offentligheden er journalisten Povl Høst-Madsen nok mest kendt som den ene halvdel af Ekstra Bladets humoristiske bagside Madsen & Madsen. Torsdag den 10. april fylder han 70 år.

Sammen med Anders Lund Madsen blev Povl Høst-Madsen i 1995 hædret med Victorprisen for samarbejdet på Ekstra Bladet. Begrundelsen var "deres radikalt fornyende form i oplevelsesjournalistikken, hvor humoren altid er i højsædet".

Inden Povl Høst-Madsen kom til Ekstra Bladet, havde den farverige journalist og cand.jur. dog også nået at markere sig som en skarp og vittig journalist i en række andre medier. I 1963 søsatte han sammen med Poul Henningsen forbrugerbladet Tænk, og senere var han som redaktør af Studenterbladet, som var talerør for den revolutionære studenterbevægelse.

På dagbladet Information huserede han fra 1976 til 1988 som både chefredaktør, lederskribent og kriminalreporter. Men selvom Information hørte til på venstrefløjen, så skulle de ikke tro, de ejede avisen, mente Povl Høst-Madsen.

I en reportage fra en Land og Folk-festival gik han derfor i karakteristisk stil rundt og spurgte efter solidaritetsboden for Afghanistan, der dengang var besat af Sovjetunionen. Provokationen gik ikke op for de folk, der stod i boderne, til fordel for undertrykte folk fra alverdens lande. De forsøgte hjælpsomt med at finde Afghanistan-boden, der selvfølgelig ikke eksisterede.

Povl Høst-Madsen er i dag folkepensionist på fuld tid. I 2005 udgav han spændingsromanen Trafficking A/S.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce