x
Annonce
Kultur

- Poul er en musikalsk filmskaber

Michael Falch indleder Malurt-genforeningsturnéen samme dag, som Poul Krebs indleder sin "Små sensationer"-turné. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Michael Falch var med til at spille flere af sangene fra "Små sensationer" sammen med Poul Krebs og Steffen Brandt, inden albummet udkom. Han kunne fornemme, at noget stort var under opsejling.

Umiddelbart før udgivelsen af "Små sensationer" var Steffen Brandt, Poul Krebs og Michael Falch på turné under navnet De tre Tenorer. De gav blandt andet akustiske versioner af en stribe af Poul Krebs' helt nye sange, som publikum altså hørte første gang.

- Det var så indlysende de aftener, at Poul nu ramte rent ind i folkedybet, og reaktionen var fuldstændig éntydig overalt. Poul ville blive helgenkåret, når det album udkom, siger Michael Falch.

Og det blev han.

- Han havde godt nok også lagt i ovnen til det længe, men dér i 1995 bragede han endelig igennem for alvor med et album, der med en helstøbt, naturlig sound var på forkant med hele Americana-fænomenet herhjemme og med en lyrik, der var som sitrende, små novellefilm med alle mulige særlige figurer ude fra provinsens skæve hverdag. Der viste Poul for alvor, at han selvfølgelig er sangskriver og musikant, men at han i særlig grad er en musikalsk filmskaber, siger Michael Falch.

Steffen Brandt har også ros til kollegaen for albummet, hvor han sang kor på titelnummeret.

- En gang imellem kan man høre sådan nogle sangskrivere som os udtale: "Det er ligesom om, at sangen skrev sig selv." Det er imidlertid ikke helt rigtigt, men det skulle gerne lyde sådan, som om sangen havde skrevet sig selv. Den skal forekomme indlysende, enkel, ubesværet og præcis. Man kan som lytter umiddelbart finde sig selv i sangen og i bedste fald også opdage historier i én, som man længe har trængt til at få fortalt. Pouls album "Små sensationer" er fyldt med den slags sange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce