Annonce
Odense

PostNord på vej ud ad postterminal

Den største af de nuværende lejere, PostNord, har i juli opsagt sit 20.000 kvadratmeter store lejemål i postterminalen ved banegården. Det giver ekstra næring til ejeren Park Street Nordicoms tanker om måske at rive bygningen ned for at opføre et nyt og mere tidssvarende byggeri på grunden. Odense Kommune ser gerne postterminalen revet ned. Arkivfoto: John Fredy
PostNord opsagde i juli sit 20.000 kvadratmeter store lejemål. Det giver ekstra næring til tankerne om at rive postterminalen ved banegården ned og bygge nyt i området, lyder det fra ejeren Park Street Nordicom.

Den største lejer i postterminalen ved siden af banegården i Odense er på vej ud.

Det oplyser Christian Seitzberg, seniorrådgiver i Park Street Nordicom, der ejer bygningen. Han fortæller, at PostNord, der lejer 20.000 kvadratmeter, i juli har opsagt lejemålet og flytter ud om cirka et år. Det betyder, at cirka 29.000 ud af de omkring 37.000 kvadratmeter vil stå ledige, og det giver ny næring til tankerne om at rive postteminalbygningen ned og opføre noget nyt på stedet.

- Det er klart, at så længe vi havde de tre lejere (et fitnesscenter og Skat ud over PostNord, red.) , så har det været svært at tænke stort. Men nu har PostNord så lige opsagt deres lejemål, og det gør selvfølgelig, at man kommer tættere på en udvikling (nedrivning og nybyggeri, red.), siger Christian Seitzberg.

Faktisk har visionerne om på et tidpunkt at rive ned for at bygge nyt eksisteret i noget tid, men Park Street Nordicom arbejder ad to spor samtidig. For bygningen forsøges også aktivt udlejet via en erhvervsejendomsmægler, og hvordan det går med det, kan i sidste ende få betydning for planerne om at rive ned og bygge nyt. Lige nu er Park Street Nordicom åben for flere muligheder.

- Hvis der kommer en lejer, som skal bruge 25.000 kvadratmeter og gerne vil rykke ind hurtigst muligt, så vil vi selvfølgelig kigge på det. Men alternativt så er placeringen lige ved siden af banegården og centralt i Odense så god, at den kunne give mulighed for en masse forskellige ting.

Men den store lejer PostNords opsigelse skubber tanker i retning af at udvikle området på ny.

- Nu er vi derhenne, hvor vi er nødt til at tænke over, hvad det er, vi vil, siger Christian Seitzberg.

Annonce

Op til 90.000 kvadratmeter

Det kunne også være en mulighed at rive noget ned og lade andre dele af bygningen bestå.

- Man kunne godt forestille sig et projekt, hvor man måske river noget af bygningen ned og bygger nyt, siger Christian Seitzberg.

Omvendt lægges der op til, at der må nyopføres op til 90.000 kvadratmeter, og det frister.

- Det er klart, at hvis der kan bygges op til 90.000 kvadratmeter, som der lægges op til i kommuneplanen, og der lige nu kun er 37.000 kvadratmeter, så er der muligheder.

Så kan det godt rent økonomisk give mening at rive ned og bygge nyt?

- Ja, det kunne det godt.

Ikke lige rundt om hjørnet

Christian Seitzberg understreger dog, at en eventuel nedrivning ikke lurer lige om hjørnet.

- Hvis man skal bygge noget helt nyt, kan man godt regne med, at det kan tage tre til fem år, før der ligger et projekt klar. Og inden man går i gang med at rive ned og bygge, så skal vi først have fundet lejere og have en dialog med dem. Så det er ikke lige rundt om hjørnet, siger han.

Ender det med et nybyggeri, kan der blive tale om et samarbejde med andre investorer.

- Måske vil vi lave en joint venture. For 100.000 kvadratmeter, hvis vi ender helt deroppe, er jo et milliardprojekt. Så der ville vi formentlig lave et joint venture. For eksempel med en institutionel investor (eks. en pensionskasse, red.) kunne jeg forestille mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce