Annonce
Odense

Postens bestyrelse delt i to lejre

Per Demant trækker sig som talsmand for spillestedet Postens bestyrelse, fordi han er kommet i mindretal

ODENSE: Problemerne tårner sig op for spillestederne Posten og Jazzhus Dexter.

I går kom det frem, at der er massive økonomiske problemer, og at bestyrelsen ikke længere tror på, at der kan findes en løsning indenfor de nuværende rammer. Nu viser det sig så, at der er opstået intern uenighed i bestyrelsen.

- Jeg stopper som talsmand for bestyrelsen, fordi der har været uenighed om, hvilken vej vi skal gå. Så må mindretallet jo indordne sig under flertallet, siger den hidtidige talsmand, Per Demant.

- Er du mindretallet?

- Ja, jeg er mindretallet, og så synes jeg jo ikke, at det er hensigtsmæssigt, at det er mig, der skal bære ideerne videre. Det kan jeg ikke andet end at få tæsk for, siger han uden dog at ville uddybe, hvad uenigheden i bestyrelsen går ud på.

Annonce

Bestyrelsen intakt

Til gengæld afviser Per Demant rygter om, at Postens bestyrelse skal have trukket sig.

- Det kan jeg afkræfte. Jeg ved, der bliver arbejdet på at få suppleret bestyrelsen, men der er ikke tale om, at nogen har trukket sig, siger han.

Fyens Stiftstidende har uden held forsøgt at komme i kontakt med andre bestyrelsesmedlemmer.

Per Demant forklarer, at Posten efter hans opfattelse kun kan reddes, hvis Odense Kommune er parat til at stille flere driftspenge til rådighed. Jazzhus Dexters fremtid frygter han for.

Dexters fremtid usikker

- Hvor optimistisk er du omkring, at der stadig er noget, der hedder Posten og Jazzhus Dexter om et år?

- Posten er jeg rimelig sikker på. Der skal jo findes en løsning. Man (Odense Kommune, red.) kan jo ikke have sådan et stort dyrt hus til at stå livløst hen. Jazzhus Dexter er jeg mere pessimistisk omkring.

- Må jeg spørge, hvorfor gider du selv overhovedet at blive ved med bestyrelses- arbejdet, når der er så mange problemer hele tiden?

- Ja, det må du sgu gerne spørge om. Det har jeg også mange gange spurgt mig selv om. Jeg vil sige, at når vi sidder her dybt begravet i problemer til op over halsen, så prøver jeg at holde ved, så længe jeg kan. Det synes jeg trods alt, at jeg skylder.

- Det kan jo ikke passe, at man kun vil være med, når det går godt. Men det er da ikke fordi, jeg går grinende hjem, og det giver da også nogle søvnløse nætter. Men har man sagt A må man også sige B.

- Har på et tidspunkt sagt til dig selv, at nu er det nok?

- Ja... Men så er jeg kommet til fornuft igen. Eller også er jeg kommet til ufornuft. Det ved jeg ikke. Men foreløbig hænger jeg ved, siger Per Demant.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce