Annonce
Odense

Portrætserien 'De trofaste': - Ingen kan blive sur på Lars

Gitte Dahlgren Nielsen, privatchef ved AML Danske Bank i Odense, roser Lars Baagø for aldrig at sige nej til en opgave.

1. Hvad betyder det for Danske Bank/AML-afdelingen at have ældre medarbejdere som Lars?

Det betyder meget at have medarbejdere med forskellige aldre i et team. I forhold til sparring og dialog har alderen en betydning. Derudover har Lars et stort netværk i Danske Bank, hvilket betyder meget for afdelingen.

2. Hvad kan de ældre medarbejdere bidrage med, som en nyere medarbejder ikke kan?

En masser erfaring og tryghed i de forandringer, der sker løbende i banken.

3. Kan det have ulemper med en stab, hvor gennemsnitsalderen er for høj?

- Det er vigtigt, at der er en god fordeling af unge og ældre medarbejdere i et team. Livserfaring og erhvervserfaring er en vigtig brik i dialogen med vores kunder for at skabe tillid og et godt samarbejde med dem. Lars er meget forandringsparat og er en medarbejder, der altid har ja-hatten på. Det er en gave at have Lars i mit team.

4. Hvad betyder en ansat som Lars for Danske Bank/AML-afdelingen?

- Lars betyder meget for AML Odense, da vi er en forholdsvis ny organisation, hvor han har været med næsten fra starten. Lars er en rolig men direkte person, som kollegaer har stor respekt for. Både for personen Lars og hans rolle i teamet. Kommunikation er vigtig i vores afdeling, og der er ingen tvivl om, at den fynske accent medfører, at ingen kan blive sur på Lars. Svære samtaler, hvor kunder kan være vrede eller uforstående over for bankens processer, påvirker ham ikke. Han ønsker det bedste for kunden, og banken får derfor hurtigt disse udfordringer håndteret. Lars har desuden altid overskud til at hjælpe kollegaer, og han siger aldrig nej til en opgave, selv om det kan være en krævende og hård opgave, jeg kommer med.

5. Hvor ofte har du og virksomheden gavn af hans viden og historik?

- Når nye medarbejdere er blevet ansat, har Lars en stor rolle i oplæringen. Han viser og fortæller dem, hvordan opgaverne skal løses. Derudover er Lars tillidsmand, så et tæt samarbejde mellem Lars og jeg er nødvendigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce