Annonce
Sport

PORTRÆT: Wozniacki satte sig store mål og nåede dem

Thomas Peter/Reuters
Caroline Wozniacki vandt en grand slam-turnering og blev nummer et i verden. Nu er karrieren forbi.

Det er en af de største danske atleter nogensinde, der natten til fredag dansk tid skrev det sidste kapitel i sit tenniseventyr.

29-årige Caroline Wozniacki tabte i tredje runde til tuneseren Ons Jabeur i Australian Open, som hun i december meddelte ville blive hendes sidste turnering.

Wozniacki vil blandt andet blive husket for at sætte sig store mål og nå dem.

- Jeg vil være nummer ét i verden. Jeg vil gerne vinde en grand slam-turnering.

Wozniacki var ikke en gang blevet teenager, da hun første gang tonede frem på nationalt tv og satte ord på sine tennisambitioner.

De kunne ikke være højere inden for sporten, men hun indfriede dem begge. Med lidt mere end syv års mellemrum i en glorværdig karriere, der nu er slut.

Karrieren talte store øjeblikke og talrige turneringssejre, kulminerende med Australian Open-triumfen i 2018, men den bød også på nedture - skader og formsvigt - undervejs.

Den måske største nedtur blev også starten på enden. I sommeren 2018 fik Wozniacki konstateret leddegigt, og trods medicinering er smerter kommet og gået og har påvirket hende i træning og kamp.

Den slags bekymringer var ikke på dagsordenen, da hun i årene 2007 og 2008 tog stormskridt op ad verdensranglisten og bekræftede det enorme talent, der gjorde hende til blandt verdens bedste juniorer og Wimbledon-vinder i 2006.

Som barn af polske forældre, der begge havde dyrket sport på eliteplan, blev hun opdraget efter den østeuropæiske, hårde og disciplinerede skole. En professionel livsstil fra en tidlig alder skulle bringe hende til tops.

Far Piotr Wozniacki tog selv ansvar som træner, og den rolle skulle han beholde igennem hele karrieren, selv om mere etablerede trænernavne fik chancen undervejs med begrænset succes til følge.

Far/datter-konstellationen blev en gennemgående succes, der kastede hele 30 turneringssejre af sig. Seks af dem var allerede i hus, da hun i sensommeren 2009 fik sit store grand slam-gennembrud.

Således nåede hun frem til finalen i US Open, hvor hun dog måtte se sig slået af Kim Clijsters. Men eksperternes analyse var klar: Det var et spørgsmål om tid, inden danskeren kunne løfte et grand slam-trofæ.

Men det skulle ikke blive så nemt. Ofte måtte hun forholde sig til det faktum, at hun lå nummer et på verdensranglisten, men ikke havde vundet en grand slam-turnering.

Hun snuppede den eftertragtede førsteplads i oktober 2010 og havde 67 uger øverst på tronen indtil januar 2012.

De efterfølgende par år blev hun en spiller på kanten af top-10, men med store stunder undervejs. Som da hun i 2014 igen nåede finalen i US Open og tabte til Serena Williams efter en svær periode på privatfronten og banen.

Wozniacki og Rory McIlroy havde i foråret sendt bryllupsinvitationerne ud, da den nordirske golfstjerne pludselig gjorde en ende på forholdet.

Den skulle danskeren lige sunde sig over, men i New York fandt hun sig selv spillemæssigt og nåede altså finalen.

At US Open var hendes foretrukne grand slam-turnering, blev atter understreget i 2016, da hun leverede et nyt stort resultatmæssigt comeback efter en krisetid.

Det år raslede hun ned ad verdensranglisten, men vendepunktet kom i New York, da hun trods en ranglisteplacering som nummer 74 nåede semifinalen i US Open.

Eksperter, der havde dømt hende færdig, så hende nu igen som en mulig grand slam-vinder. Det skulle blive til virkelighed knap halvandet år senere i Australian Open.

Intet tydede ellers på, at turneringen i januar 2018 skulle ende i karrierens største triumf, da hun i anden runde mod Jana Fett var nede med 1-5 og to matchbolde. Men alligevel kom hun tilbage og vandt.

Med den oplevelse i bagagen kunne Wozniacki spille mere frit, og hun slog sig i sin tredje grand slam-finale, hvor den daværende verdensetter, Simona Halep, ventede.

Her var rumæneren på sejrskurs i tredje sæt, men Wozniacki viste nerver af stål og endte med at vinde 7-6, 3-6, 6-4, og hun kunne smide sig i jubel på det varme underlag i Melbourne efter at have sat prikken over i'et på en stor karriere.

Nu mente kyndige tenniskendere, at det kunne blive til endnu flere grand slam-titler for danskeren, der nu igen toppede verdensranglisten, men hun kom aldrig tæt på flere.

Efter at hun led et tidligt exit i US Open samme år, fortalte hun, at hun kort forinden havde fået konstateret leddegigt. Trods medicinering var hun i perioder hårdt plaget, og foråret 2019 blev en lang fortælling om diverse skader.

En enkelt finaleplads blev det til i 2019 for Wozniacki, før hun 6. december annoncerede planerne om sit karrierestop.

Men det var ikke helbredet, der fik Wozniacki til at stoppe, understregede hun i sin farvelsalut på Instagram.

Det var drømmene om alt det, der ligger uden for tennisbanen.

Rejserne rundt i verden, ambitionerne om at oplyse om leddegigt og ikke mindst fremtiden med partneren David Lee, som Wozniacki blev gift med i juni samme år.

Og hun bandt en sløjfe på karrieren, der hvor hun nåede sportens øverste tinder med sin grand slam-titel, Australian Open.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce